Tema

Krimiens historie

Forside fra bogen Baskervilles hund
Englænderen Edgar Allan Poe regnes for at være detektivfortællingens fader, med sin første fortælling om den geniale detektiv Auguste Dupin i bogen Mordene i Rue Morgue fra 1841. En mordgåde som detektiven løste alene i kraft af sin rationelle tankegang og en skarp logisk sans.

Puslespilsromaner

Sherlock Holmes, skabt af Arthur Conan Doyle og detektiverne Hercule Poirot og Miss Marple, skabt af Agatha Christie, er også denne slags detektiver, som alene ved hjælp af iagttagelsesevne, menneskekundskab og logisk sans løser mordgåder. Man kalder det ofte puslespilsromaner.

De foregår typisk i et overklasse- eller landbymiljø. Et lig findes, detektiven samler alle spor og alle tilstedeværende mistænkes efter tur, indtil detektiven samler de involverede og udpeger morderen. Offeret er som regel usympatisk og hurtigt glemt efter opklaringen. Roen er genoprettet og livet går videre.

Den hårdkogte

En helt anden type krimi opstod i forbudstidens USA, og blev døbt Den hårdkogte. Her er detektiven en barsk, kæderygende, fordrukken, hårdtslående herre med blik for farlige damer. Dashiell Hammetts detektiv Sam Spade er en typisk en af slagsen. Læs bogen Malteserfalken. Så ser du typen.

Raymond Chandlers detektiv Philip Marlowe er også en af slagsen. Oftest i begivenhedernes centrum dog uden tiltro til retssamfundet og politiet. Man må selv søge retfærdigheden, for ingen andre gør det. Oftest på den hårde måde. Læs bogen Farvel, min elskede. Typisk for Chandler.

Politiromanerne opstod også i USA. Her er forfatteren Ed McBain, der skrev en række bøger om en gruppe politifolk fra Station 87, i en by, der minder om New York. Den ensomme detektiv er skiftet ud med efterforskere, som også har et privatliv. Noget man ikke ser i de engelske puslespilsromaner.

I Skandinavien

I Skandinavien blev politiromanerne fornyet med stor succes af det svenske par Maj Sjöwall og Per Wahlöö, der i årene 1965-1975 udgav ti romaner i serien ”Roman om en forbrydelse”. Her har politifolkene ikke alene et privatliv, men også en social samvittighed og indignation. Forbryderen var også et offer grundet sin opvækst eller udstødelse af samfundet.

I nutiden

Efter anden verdenskrig blev dele af krimilitteraturen mere litterær og genren er kommet for at blive. Man kan dog stadig opdele romanerne i klassiske detektivromaner som for eksempel. P. D. James og Minette Walters og mere hårdkogte historier som for eksempel Sara Paretsky, Liza Marklund, Jo Nesbø og Lars Kepler.

Her i nyere tid vrimler det med krimiforfattere og den store dille er at skrive en serie på ti. Nu læses krimierne lige så meget, fordi læserne følger med i detektivernes og politifolkenes privatliv, end for selve krimigåden.

Heldigvis har Nota bøger af alle dem, jeg har nævnt og her et udvalg. Så gå bare i gang. Man er i gode hænder med en krimi.

21. september 2020

Bøger i dette tema