Imperium
Af Christian Kracht
En usædvanlig fortæller
Den schweiziske forfatter Christian Kracht, født 1966, indtager en helt særlig plads i nyere tysksproget litteratur. Han har både skrevet bøger på kanten af det selvbiografiske og andre, der er magisk realistiske på grænsen til fantasy.
Imperiums fortæller er i sig selv en oplevelse. Bogen er skrevet med en til tider plat højtidelighed, som kan minde om Charles Dickens. Den er både analytisk og sært distanceret. Nogle gange barsk og andre gange tydeligt satirisk. Stemningen kan skifte fra den ene sætning til den næste.
Desillusioneret idealist
Idealisten August Engelhardt kan ikke finde sig til rette i Tyskland, som det så ud omkring år 1900. Lige dele håbefuld og desillusioneret rejser han til den anden side af jorden. På Bismarckarkipelaget i det vestlige Stillehav køber han en lille ø. Her vil han med lokalbefolkningens hjælp dyrke kokosnødder og prise solen.
Imperialismens tåbelighed
Man forstår fra begyndelsen, at drømmen er utopisk. Engelhardts blåøjede idealisme bliver latterliggjort fra alle kanter. Ligesom andre litterære antihelte, som Don Quixote og Fyrst Mysjkin, bliver han et spejl, der afslører omgivelsernes absurditet. Imperium er én mands historie. Samtidig er det en skarp kritik af kolonitidens forestillinger om civilisation, kultur og magt.
Man kan læse Imperium som ren farce. Det er dog også en klog politisk og filosofisk analyse af de idéer og strømninger, der prægede Europa op til første verdenskrig.
