Niceville
Af Kathryn Stockett
Hvide fruer og sorte tjenestepiger
I bogen møder man en række unge hvide fruer, der alle har sorte tjenestepiger. De fleste af fruerne er ikke interesserede i ændringer af forholdene, faktisk er de rædselsslagne ved tanken om en tættere kontakt med de sorte tjenestepiger.
En går så vidt, at hun starter en bevægelse, der skal sikre separate toiletter til tjenestekvinderne, så smitten fra dem ikke breder sig til de hvide
Tjenestekvindernes historie
Det er på denne baggrund, at en ung hvid kvinde begynder at interesse sig for de sorte kvinders holdninger og historier. Skeeter er veninde med de unge hvide fruer, men er selv ugift og drømmer om at blive journalist. Hun har haft en sort barnepige, som forsvandt fra barndomshjemmet, mens Skeeter var væk på uddannelse. Ingen vil fortælle hende, hvad der er sket.
Skeeter bliver berørt over de mange ydmygelser de sorte tjenestepiger udsættes for og begynder at spørge til deres liv. Hun får en aftale med en forlægger og får en af de sorte tjenestekvinder til at fortælle sin historie. Dog vil forlæggeren kun udgive bogen, hvis der er flere kvinders historier med. Det er svært at få nogle til at fortælle, alle er bange. Ku Klux Klan havde en opblomstring i 60’erne, så det er ikke uden grund.
Men en episode, hvor en sort tjenestepige bliver uretfærdigt behandlet, får de sorte kvinder til at melde sig som fortællere. Dog skal det holdes hemmeligt hvem de er. Heraf kommer navnet Niceville, som byen kommer til at hedde i bogen.
Varm bog med gode kvindehistorier
Kvindernes historie er en stor del af bogen. Undervejs finder Skeeter også ud af, hvad der skete med hendes højt elskede barnepige. At fortælle historierne betyder også meget for kvinderne, de er bange, men føler sig også mere betydningsfulde ved at blive hørt. Flere får kræfter til at ændre deres liv, mens historiefortællingen står på.
Det er en bog om et alvorligt emne, men kvinderne og deres historier bliver beskrevet med meget varme. Der opstår mange sjove episoder undervejs, og de sorte kvinder er ikke kun ofre. Ikke alle hvide fruer er nedladende, og man hører om venskaber på tværs af farve undervejs.
Bogen er filmatiseret og både bogen og filmen kan anbefales på det varmeste.
