Sommerbogen
Af Tove Jansson
Sophia, far og farmor
I bogen møder vi Sophia, der er 6 år gammel og har mistet sin mor. Hun tilbringer sommeren på en ø i den finske skærgård sammen med sin far og farmor. Faren hører vi ikke meget til, da han oftest er ude at røgte garn eller sidder og arbejder for sig selv.
På opdagelse i naturen og livet
Farmoren og Sophia oplever derimod masser af ting sammen og hver for sig. De går på opdagelse og snakker om de store og små ting i livet. De laver en afhandling om regnorme og prøver på hver deres måde at forstå det sted i livet, hvor de står. De er lige trodsige og på sin vis også temmelig egoistiske, da de begge følger deres egne lyster.
Tove Jansson tegner et spændende billede af forholdet mellem de to generationer. Der er ikke noget tuttenuttet over hverken farmor eller Sophia. De giver hinanden klar besked og kræver klare svar.
De to med forkerte aldre
Farmoren kalder på et tidspunkt sin søn for ”ham med den rigtige alder”. Både Sophia og farmoren har en forkert alder. Sophia er for ung og farmoren for gammel til mange ting, men de er begge lige stædige og trodser de regler som ”ham med den rigtige alder” sætter op for dem. De bader steder, de er blevet forbudt, de klatrer højere, end de må og trodser forbud gang på gang. Man mærker frustrationen over at være for lille og for gammel.
Melankoli og humor
Selvom det ligger eksplicit i fortællingen, er det tydeligt, at Sophia og resten af familien er præget af Sophias mors død. Bogen bliver dog aldrig sentimental og dvæler ikke ved døden. Tove Janssons fortælling er dog meget melankolsk. Det virker som om de tre personer lever hver deres liv og på hver deres måde forsøger at komme videre efter døden har besøgt deres familie.
Men midt i al melankolien er der også en varme og forunderlig humor. Det er ganske morsomt at følge de samtaler Sophia og farmor har, og at følge dem på forbudte oplevelser.
Er du til en god og rørende fortælling med fine personskildringer og smukke naturbeskrivelser, så kan jeg varmt anbefale denne bog.
