Venskab på livstid: en røverhistorie
Af P. C. Asmussen
Et langhåret venskab
P.C. Asmussen er en lokal legende i Aarhus-området. Han giver i denne selvbiografiske roman et tidsbillede fra halvfjerdserne og firserne centreret omkring et umage venskab. P.C. møder Keld, da han arbejder som socialpædagog i et kollektiv, der forsøger at få styr på unge ballademagere. Keld er narkoman og ryger ind og ud af fængslet. P.C. får aldrig styr på Keld, til gengæld udvikler de et venskab, der først slutter, da Keld i det nye årtusinde til sidst dør efter et langt liv med stoffer.
Den rullende pipcelle
Forholdene for indsatte i fængslerne er ifølge Keld ikke de bedste. Det sætter han sig for sammen med P.C. at fortælle omverdenen om. Så i bedste halvfjerdserstil kombinerer de sociale kommentarer med gakket gadeteater og bygger en fængselscelle på hjul. Den rullende pipcelle som de kalder projektet, turnerer rundt i landet, og i lange perioder holder det Keld beskæftiget og væk fra stofferne.
Aben Alfred
Sideløbende med det pædagogiske gadeteater opholder makkerparret sig en del på Aarhus’ brune værtshuse. Herfra får vi en del underholdende anekdoter om venner med navne som Peter Bøjesøm og Viggo Natmad. Og så må vi ikke glemme aben Alfred, der sad i et bur på Nørre Allé. Hver druktur ender med, at P.C. og Keld trækker wienerbrød i en automat, som de fodrer Alfred med.
Gøgl og kærlighed
P.C. er en rastløs sjæl, der ikke har det nemt med forpligtelserne. I mange år er han forelsket i Yvonne, men kan ikke rigtig få det sagt til hende. De forskellige socialpædagogiske jobs samt gadeteatret er heller ikke ligefrem faste 9 til 5 jobs. Men på et tidspunkt bliver den ustabile tilværelse for meget for P.C., og han ender som leder af gøglerskolen, og måske lykkes det endda også med kærligheden til Yvonne?
