Anbragte børn

25 beretninger om en barndom uden for hjemmet

Op mod 5 procent af alle voksne danskere har på et tidspunkt i deres barndom eller ungdom været anbragt uden for hjemmet. 25 af disse giver i personlige og meget forskellige beretninger et indblik i livet som anbragt og fortæller, hvordan det har præget deres tilværelse

Note:

Indhold: Erik Bjarne Clemmensen: Et voldsomt temperament og et lavt selvværd. Anja Rubin: Må bryde arven nu. Susanne Colberg: Din far vil jo heller ikke ha' dig. Rasmus Sigvaldi: Et vildt dyr, der gradvist blev tæmmet. Hanne Jakobsen: Du får aldrig din datter med dig. Aksel Beldring: Institutionsverdenen blev mit arbejdsliv. Priscilla Kjær: En drøm, der endte brat. Carl Nielsen: De små mænd. Lisbeth Malene Zornig Andersen: Den første mand, der forlod mig, var min far. Brian Petersen: Boernehjemsungen@yahoo.dk. Christiane Lambert: Mine børn kommer aldrig på kostskole. Sinan Erkann: Man kan hvad man vil - men man skal have en rollemodel. Ruth Evelyn Hansen: Ingen kender dagen. Mogens Kristensen: Hvorfor må jeg ikke komme hjem? Tina Røygaard: Jeg har gjort det, så godt jeg kunne. Svend Bladt: Lærte at bruge ord i stedet for slagsmål. Judith Rina Christensen: To små piger indeni, det et synd for. Carsten Larsen: Vores kontrakt med kommunen udløb. Lilian Søndberg: Skilsmisse giver dobbelte konsekvenser for børnehjemsbørn. Aage Huulgaard: Aldrig nogensinde hjem. Alma Ankerbo: Byvej 045768028576. Tina Møller: Skal arbejde med mit selvværd hele livet. Bente Mikkelsen: Jeg lærte ikke at forvente hjælp fra andre. Betina Toft Kristiansen: Vi har alle noget med i rygsækken. Kirsten Holm Petersen: En rejse for livet

E-bog