Den danske koralbog

Indhold: Af dybsens nød, o Gud, til dig. Af højheden oprunden er. Afvend din vrede, Herre Gud, af nåde. Ak, bliv dog med din nåde. Ak, Fader! lad dit ord og Ånd. Ak, Gud, fra Himlen se herned. Ak, min rose visner bort. Ak, vidste du, som går i syndens lænke. Aldrig er jeg uden våde. Aleneste Gud i Himmerig. Alle mine kilder skal være hos dig. (Alle vi, som her tilsammen ere). Almagts Gud, velsignet vær. Almidelig er Kristi Kirke. Alt, hvad som fuglevinger fik. Alt står i Guds faderhånd. (Amen, råbe hver en tunge). Amen, siger nu tilsammen. Arbejd, til natten kommer. At sige verden ret farvel. Befal du dine veje. Behold os, Herre! ved dit ord. Bliv hos os, når dagen hælder. Blomstre som en rosengård. Brat, Herre Jesus, blandt dine du stod. Bryd frem, mit hjertes trang at lindre. Brødre og søstre, vi skilles nu ad. Bøj, o Helligånd, os alle. Dagen går med raske fjed. Dagen viger og går bort. De hellig tre konger så hjertensglad. Dejlig er den himmel blå. Dejlig er jorden. Den klare sol går ned. Den kristne kirkes skønne navn. Den lyse dag forgangen er. Den mørke nat forgangen er. Denne er dagen, som Herren har gjort. Den nærmer sig, den time forudsat. Den signede dag med fryd vi ser. (Den signede dag, som vi nu se). Den sjæl, som Gud i sandhed kender. Den skønne jordens sol gik ned. Den snævre vej er bred nok til Guds rige. Den store, hvide flok vi se. Den store mester kommer. Den tro, som Jesus favner. Den yndigste rose er funden. Der er en vej, som verden ikke kender. Der sad en fisker så tankefuld. Der stander et hus i vort høje Nord. Det er den daglig trøst. Det er så yndigt at følge ad for to. Det er så yndigt at følges ad, hvor banet. Det hellige kors, vor Herre han bar. Det kimer nu til julefest. Det koser ej for megen strid. Det koster mer, end man fra først betænker. Det livets ord vi bygge på. Det mulmer mod den mørke nat. Dig rummer ej himle. Dig vil jeg elske, du min styrke. Din kærlighed, o frelser, os forene. Din rigssag, Jesus, være skal. Drag ind ad disse porte. Drag, Jesus, mig. Drag ud hver kristensjæl på jord. Du er, opstandne sejers-helt. Du gamle af dage. Du gav mig, o Herre, en lod af din jord. Du, Herre Krist. Du, som går ud fra den levende Gud. Dybe, stille, stærke, milde. Dybt fornedres skal enhver. Eet fornødent er; det ene. Eja, min sjæl ret inderlig. (Enhver, som tror og bliver døbt). En rose så jeg skyde. En sædemand gik ud at så. En sød og liflig klang. En vej eller anden, vor Herre ved råd. Er du modfalden, kære ven. Et barn er født i Betlehem. Et kors, det var det hårde, trange leje. Et lidet barn så lysteligt. Et trofast hjerte, Herre min. Fader milde! lad din rige nåde. Far, verden, far vel. For alle helgen, som i Kristi tro. For dig, o Herre, som dage kun. Forgæves er vor kraft og kunst. Forlen os, freden, Herre nu. Fra Himlen højt kom budskab her. Fra Himlen kom en engel klar. Fred hviler over land og by. Fred til bod for bittert savn. Frelseren er mig en hyrde god. (Frisk op, min sjæl, forsag dog ej). Fryd dig, du Kristi brud. Frydetonen går mod tronen. (Frygt, mit barn, den sande Gud). Fuglen har rede, og ræven har grav. Gak ud, min sjæl, betragt med flid. (Gak under Jesu kors at stå). Giv mig, Gud, en salmetunge. Glade jul, dejlige jul. Gladelig vil vi halleluja kvæde. Glæd dig, Sion, glæd dig jord. Glæden hun er født i dag. Gode Gud! din engleskare. Gud, du som lyset og dagen oplod. Gud, efter dig jeg længes. Gud Fader og Søn og Helligånd. (Gud Fader udi Himmerig). Gud Helligånd! o, kom. Gud Helligånd, opfyld med lyst. Gud Helligånd, vor trøstermand. Gud Herren er min hyrde god. Guds engle i flok. Guds godhed vil vi prise. Guds igenfødte, ny-levende sjæle. Gud skal alting mage. Guds menighed, syng. Guds nåde højt jeg prise vil. Guds ord blev aldrig bundet. Guds Søn kom ned fra Himmerig. Gør døren høj, gør porten vid. Gå nu hen og grav min grav. Går det, Herre, som jeg vil. Han som på jorden bejler. Har hånd du lagt på Herrens plov. Har vi toppet, må vi dale. Helgen her og helgen hisset. Hellig, hellig, hellig. Helligånd, de frommes glæde. Helligånd, vor sorg du slukke. Her kommer, Jesus, dine små. Herre Gud, dit dyre navn og ære. Herre, jeg har handlet ilde. Herre Jesus, vi er her. (Herre Krist, Gud Faders enbårne Søn). Herren af søvne opvågned, opsprang. Herren han har besøgt sit folk. Herrens røst, som aldrig brister. Herrens venner ingen sinde. Herren taler: Øer, hører. Her ser jag da et lam at gå. Her vil ties, her vil bies. Hil dig, frelser og forsoner. Himlene, Herre, fortælle din ære. Himlen åbnes, mørket svinder. Hjerte, løft din glædes vinger. (Hjælp, Gud, at jeg nu kunne). (Hvad Herren gør, det vel er gjort). Hvad kan os komme til for nød. Hvem skal jeg klage mit sorgfulde mod. Hvert et lys i livets nat. Hvilestunden er i vente. Hvo ikkun lader Herren råde. Hvor er det godt at lande. Hvor er det godt i Jesu arme. Hvorledes skal jeg møde. Hvor salig er den lille flok. Hyggelig, rolig. Højhedens Gud, som kom herned. Hør, min sjæl, den gode hyrdes stemme. Hør vor hellig-aftens bøn. I al sin glans nu stråler solen. I denne verdens sorger sænkt. I dødens bånd vor frelser lå. I Herrens udvalgte, som hellighed øve. I Jesu navn. I Jesus søger jeg min fred. I lemmer, hvis hoved har Himlen i vælde. Ingen er så tryg for fare. Intet er så stort, han det jo kan. I østen stiger solen op. Jeg er fremmed, jeg er en pilgrim. Jeg er træt og går til ro. Jeg går i fare, hvor jeg går. Jeg kender ham, hvem jeg har overgivet. Jeg kommer, Herre, på dit ord. Jeg lever - og ved hvor længe, fuldtrøst. Jeg råber fast, o Herre. Jeg ser dig, du Guds Lam, at stå. Jeg så ham som barn med det solrige øje. Jeg ved en urt både dejlig og bold. Jeg ved et evigt Himmerig. Jeg ved mig en søvn i Jesu navn. Jeg ved, på hvem jeg bygger. Jeg venter dig, Herre Jesus, til dom. Jeg vil din pris udsjunge. Jeg vil mig Herren love. Jert hus skal I bygge. Jesus, dine dybe vunder. Jesus, din søde forening at smage. (Jesus, du min glæde). Jesus er mit liv i live. (Jesus, frelser, saliggører). Jesus, giv sejer, livsfyrste og kilde. Jesus han er syndres ven. Jesus, Jesus, Jesus sigter. Jesus Krist, du overvandt. Jesus Kristus er til stede. Jesus, livets sol og glæde. Jesus, min drot. Jesus, mit liv. Julebudet til dem, der bygge. Julen har bragt velsignet bud. Julen har englelyd. Kender du den livsens kilde. Kimer, I klokker. Kirkeklokke! mellem ædle malme. Kirken den er et gammel hus. Kirken er som Himmerige. Klokken slår, tiden går. Klynke og klage. Kom, Gud Helligånd, kom brat. (Kom, hedningers frelser sand). Kom Helligånd, Gud Herre from. Kommer, sjæle, dyrekøbte. (Kom, o Gud skaber, Helligånd). Kom, regn af det høje. Kom, sandheds Ånd! og vidne giv. Krist stod op af døde. Kvindelil, dit tro er stor. Kæmp alvorlig, nu Guds nåde. Kærlighed fra Gud. Kærligheds og sandheds Ånd. Lad det klinge sødt i sky. Lad os ile. Lad vaje højt vort kongeflag. (Lille Guds barn, hvad skader dig). Litani (efter Laub). Livsalige dag, som i håbet vi venter. Lover den Herre. (Lover Gud! I barndoms stille). Lovet være du, Jesus Krist. Lovsynger Herren, min mund og mit indre. Lyksalig, lyksalig hver sjæl, som har fred. Lyksalig det folk, som har øre for klang. Lysets engel går med glans. Lær mig, o skov, at visne glad. Lær os, frelser, livets væld. Man siger, livet har bange kår. Maria hun var en jomfru ren. Med fred og fryd jeg farer hen. Med sorgen og klangen hold måde. Midt igennem nød og fare. Midt i livet er vi stedt. (Mig hjertelig nu længes). Mindes vi en fuldtro ven. Min død er mig til gode. Min Gud befaler jeg min vej. Min Gud, jeg gammel er og grå. Min Jesus er for mig. Min Jesus, lad mit hjerte få. Min mund og mit hjerte. Min sjæl, du Herren love. Min sjæl, hvi vil du græmme dig. Min største hjertens glæde. Mit hjerte altid vanker. (Mit håb og trøst og al tillid). Morgenstund har guld i mund. Mægtigste Kriste, menighedens Herre. Mæt min sjæl, o Jesus sød. Naglet til et kors på jorden. Nat, søvn og slum og seng farvel. Naturen holder pinsefest. Nu bede vi den Helligånd. Nu blomstertiden kommer. Nu fryde sig hver kristen mand. (Nu hviler mark og enge). Nu kom der bud fra englekor. Nu rinder solen op. Nu ringer alle klokker mod sky. Nu sol i øst oprinder mild. Nu står jeg op i Herrens navn. Nu takker alle Gud. Nu titte til hinanden de favre blomster små. Nu velan, vær frisk til mode. Nu vil vi sjunge og være glad. Nu vågne alle Guds fugle små. Nærmere, Gud, til dig. Når i den største nød vi stå. Når mit øje. Når mørket jorden blinder. Når syn og hørelse forgår. Når tid og time er for hånd. O du Guds Lam. O du Guds Lam uskyldig. O du min Immanuel. O du store sejervinder. O Gud, du ved og kender. O Gud, fornuften fatter ej. O, Gud ske lov, det hjemad går. O, Gud ske lov til evig tid. O, havde jeg dog tusind tunger. O Helligånd! mit hjerte. (O Herre, frels mig og døm min sag). (O Herre god og frelser from). O Herre Jesus, mit levends lys. O Herre, kommer sorgens stund hernede. O Herre Krist! dig til os vend. O hjertekære Jesus Krist. (O Jesus, for din pine). O Jesus, hør mig for din død. O, kommer hid dog til Guds Søn. O Kristelighed. O, lad din Ånd nu med os være. Om alle mine lemmer. Om Himmerigs rige vi tales ved. Op, al den ting, som Gud har gjort. Op, alle folk på denne jord. Op, alle, som på jorden bor. Op dog, Sion, ser du ej. Op, I kristne, ruster Eder. Op, min sjæl, thi sol er oppe. Opstanden er den Herre Krist. Op, thi dagen nu frembryder. Op til Guds hus vi gå. Op! våg og bed. O store Gud, din kærlighed. På Gud alene. På Jerusalem det ny. Påskeblomst! hvad vil du her. Påskemorgen slukker sorgen. Påske vi holde. Rejs op dit hoved, al kristenhed. Rind nu op i Jesu navn. Se, hvor nu Jesus træder. Se, nu stiger solen af havets skød. Sidder rolig i Jerusalem. Sig månen langsomt hæver. Sin vogn gør han af skyer blå. Sions vægter hæver røsten. Skal fri og frelst vi hist. Slip os arme ej. Som dug på slagne enge. Som et stille offerlam. Som forårssolen morgenrød. Som hønen klukker mindelig. Som lilliens hjerte skal holdes i grøde. Som tørstige hjort monne skrige. Sorrig og glæde de vandre til hobe. Sov nu, mit barn, så sødelig. Sov sødt, barnlille. Stat op, min sjæl, i morgengry. Stille er min sjæl til Gud. (Stor er du, Gud). Sving dig op, forsagte sjæl. Syndernes forladelse. (Søndag morgen fra de døde). (Sørger du endnu, min sjæl). (Så er vor høst til ende). Så tag mig da ved hånden. Så vil vi nu sige hverandre farvel. Tag det sorte kors fra graven. Tak og ære være Gud. Talsmand, som på jorderige. Tiden skrider, dagen rinder. Til dig alene, Herre Krist. (Til dig jeg råber, Herre Krist). Til himlene rækker din miskundhed, Gud. Til Himmels fór den ærens drot. Til vor lille gerning ud. Trods længselens smerte. Tunge, mørke natteskyer. Tænk, når engang den tåge er forsvunden. Tør end nogen ihukomme. Ud går du nu på livets vej. Udrundne er de gamel dage. Udrust dig, helt fra Golgata. Uforsagt, hvordan min lykke. Uforsagt, vær på vagt. (Under dine vingers skygge). Urolige hjerte. Vaj nu, korsets flag, på voven. Vanæret vor drot kom i sin grav. Var Gud ej med os denne stund. Velkommen igen, Guds engle små. Vel mødt, I kristne fromme. Venner! sagde Guds engle blidt. Verden, o verden! hvi frister du mig. Vidunderligst af alt på jord. Vil du have ro, min sjæl. Vi pløjed og vi så'ed. Vi tro, vi alle tro på Gud. Vi ønske vor brudgom nu og brud. Vor alderdoms trøst og støttestav. (Vorder lys, I hedninglande). (Vor Fader udi Himmerig). Vor Gud er idel kærlighed. Vor Gud han er så fast en borg, Vor Herre han er en konge stor. Vor Herres Jesu mindefest. Vor Herre! til dig må jeg ty. Vor Jesus kan ej noget herberg finde. Vor klippe vi slippe umulig. Vor tro er den forvisning på. Vægter, vil da mørkets rige. Vær du mig nær. Vær priset, Jesus Krist, Guds Lam. Vær trøstig, mit hjerte, bedrøv dig ej mer. Vær velkommen, Herrens år. Vågn op, du, som sover. Vågn op og slå på dine strenge. Ånden opgav enkesønnen.