Jane Austen
Livet som præstedatter
Jane Austen blev født i 1775 som den næstyngste af 8 børn i landsbyen Steventon i Hampshire. Hun havde 6 brødre og en søster. Faderen var præst og familien tilhørte dermed middelklassen, selvom den på ingen måde var velhavende.
Jane kom som barn nogle år på kostskole, men blev derefter uddannet hjemme, hvor hun blev opmuntret til at læse i sin fars store bogsamling. Jane fik en efter tiden god uddannelse, hvor hun blandt andet lærte fransk og at spille klaver.
Livet som kvinde
Jane Austen levede i en tid, hvor der var store omvæltninger, industrialiseringen var på vej, den sociale ulighed var stor og der var revolution på den anden side af Kanalen i Frankrig, en revolution man frygtede kunne brede sig til England.
Jane fulgte med i nyhederne fra verden, men hendes egen verden var begrænset til en lille del af England. Hendes brødre kom ud i verden, blandt andet som søofficerer, mens Janes og hendes søsters liv var begrænset til lokaliteter i England, som landsbyen de boede i samt en tur til London af og til.
Jane Austen blev aldrig gift. Som ugift kvinde var hun økonomisk afhængig af sin familie, først faderen og efter hans død af brødrene. Da Janes fader døde, gik brødrene sammen om at forsørge Jane, hendes søster og mor. En velhavende bror stillede et hus til rådighed for de tre kvinder, hvor Jane levede til sin tidlige død som 42-årig i 1817.
Forfatterskab
Jane Austens bøger handler om kærlighed og familieliv i landsbyer i England. De store omvæltninger i verden nævnes kun kort. I bøgerne beskrives den selskabelighed, der er i en lille by og hvordan livet er i familien. Beskrivelserne er både kærlige og ironiske, og der vises tydeligt, hvad der sker, hvis man træder forkert i forhold til de sociale normer.
Jane Austen debuterede i 1811 med romanen Fornuft og følelse, der handler om to søstre, der hver repræsenterer en af egenskaberne i titlen. De to søstre må forlade barndomshjemmet med en lillesøster og deres mor, da faderen dør. Kvinder kan ikke arve, så hele arven går til en halvbror og de fire kvinders økonomiske og sociale position er udsat. Det er vigtigt for de to søstre at blive godt gift, og her er det lige ved at ende galt for den impulsive søster. Men alt ordner sig heldigvis til sidst.
Det går igen i flere af Jane Austens bøger, at ugifte kvinders økonomiske situation er vanskelig. Det samme gælder i Stolthed og fordom, hvor moderen i en familie med 5 døtre og ingen sønner kun er optaget af at få giftet sine døtre godt væk. Hun skildres med ironi, men problemet var sandelig reelt nok. En fjern nevø til manden ville arve alt, da kvinder ikke kunne arve.
Men først og fremmest er hendes bøger dejlige kærlighedsromaner. Som bestemt kan læses i dag, hvor man også kan se adskillige af hendes bøger filmatiseret indtil flere gange.
