Forfatterportræt

Karl Bjarnhof

Berømt radiomand og forfatter. Og også blind.

Den blinde beretter

Ordene er mange, når det gælder Karl Bjarnhof. En af Statsradiofoniens berømteste radiomænd, som altså også var forfatter. Han arbejdede både som organist, cellist, pianist og journalist, selv om nogle mente, han skulle være børstenbinder. Ja, og så var han jo blind. Eller han blev det. Ganske langsomt gennem hele sin barndom, indtil han slet ikke kunne se som 18-20-årig. Om det, kan man læse i hans tre erindringsbøger. Først og fremmest Stjernerne blegner fra 1956, som blev elsket af læserne og gjorde Karl Bjarnhof til den sjette modtager af boghandlernes Gyldne Laurbær. Bogen blev oversat til 12 sprog.

Gribende læsning

Og det forstår man, når man lader sig synke lidt over 100 år tilbage i tiden til den usle barndom i Vejle, hvor det at miste synet ikke nødvendigvis var det værste. Han kom godt nok hjem med knubs fra de mange vinduer og andre ting, han ikke havde set, før han ramte dem. Men selv synes han at forlige sig med tingenes tilstand. Modsat verden omkring ham. Som den grimme ælling skulle han kanøfles, dekader før man talte højt om sine problemer. Dengang, hvor forældre kunne finde på at sige ting, som i dette replikskifte mellem Karls mor og professoren, som undersøgte hans øjne: "Det er slemt", sagde professoren, "men ville det ikke have været værre, hvis Deres dreng var død?" "Nej", sagde Karls mor, "døden ved man hvad er".

En mand af historier

Karl Bjarnhofs liv er omgærdet af anekdoter. En af historierne går på, hvordan han på reportage i Paris, sikkert og præcist dirigerer chaufføren gennem sin ungdoms by. "Så skal du til venstre, så er det anden gade på venstre hånd og så lige midt nede". Det skulle have fået radiomanden Villy Reunert til at bede ham om at holde op, fordi det virkede uhyggeligt, at en blind på den måde kunne dirigere.

Stjernerne blegner, og efterfølgeren Det gode lys var kulminationen på hans litterære karriere. De ikke bare beseglede, men nærmest forseglede forfatterskabet, som ellers strakte sig over knap 50 år. Det var personen Karl Bjarnhof, som læserne ville have. Mere end hans i øvrigt anerkendte bøger som for eksempel Tango Jalousie om komponisten Jacob Gade og ”Støv skal du blive” om videnskabsmanden og 1600-tals-personligheden Niels Steensen. Tango Jalousie blev også filmatiseret til tv. Bogen ”Den korte dag er lang nok”, der handler om en dag på et blindehjem for kvinder, dramatiserede Bjarnhof selv til hørespil.

I 1976 ramtes han af en blodprop i hjertet for anden gang. Men "Ingen grund til at frygte det, Hjertedøden er en nådig død", skriver han i sin sene bog, Timeslag. Karl Bjarnhof blev født i Vejle i 1898 og døde i Nærum i 1980.

De fleste af hans bøger er indlæst i 1960’erne af Kaj V. Andersen og de gamle oplæsninger er i sig selv et lydhør værd. Det gode lys er indlæst af Hanna Bjarnhof, Karl Bjarnhofs datter.

26. maj 2014

Bøger af samme forfatter