Forfatterportræt

Steffen Jacobsen

Steffen Jacobesen er født i 1956 og var stadig overlæge på Hvidovre Hospital, da han i 2008 debuterede med en krimi og straks vandt en pris for årets bedste af slagsen. I dag er han forfatter på fuld tid, når han ikke debatterer samfundsanliggender som for eksempel Sundhedsplatformen.

Lægesporet

I 2018 kom bogen ”Hvis de lige vil sidde helt stille frue, Dr. Jacobsen er ny på afdelingen”, som er erindringer fra hans studietid og karrieren i hospitalsverdenen. På anekdotisk vis beskriver og debatterer han problemer de pågældende steder, mens sarkasmen syder som galde.

I hans krimier møder vi også flere karakterer fra lægegangen i form af retsmedicinere, forskere og psykiatere. Steffen Jacobsens store kendskab til anatomi kommer også gerne til udtryk, oftest i hans beskrivelser af vold og heraf udledte kropsvæsker og substanser.

Nutidig action og historisk atom-nørderi

Siden Passageren i 2008, som er en kriminalroman, har han også skrevet en historisk thriller. Da jeg blev døden, er lidt speciel, fordi den foregår i 1945 med selveste atomfysikeren Niels Bohr i en vægtig birolle under færdiggørelsen af den første atombombe.

Derudover består forfatterskabet indtil videre af to serier. Den ene om politimanden Robin Hansen og den anden om parløbet mellem politikvinden Lene Jensen og den private efterforsker og alfahan Michael Sander.

Karaktererne er handlekraftige og rappe i replikken, mens action-scenerne er filmiske og især de voldelige er udpenslet i slow-motion. Begge serier er effektive thrillere, hvor personerne oplever en del, som kræver god fysik og jernhård psyke. De er mere end almindeligt voldsparate, og efter normal skala burde de nok være invalide nu og nede med posttraumatisk stress.

Macho-krimi med romantiske undertoner

I Jensen/Sander-tilfældet er der også makkerskab. Og sker der mon noget mellem de to? Der bliver i hvert fald redt grundigt op.

Utallige er de gange, hvor hans krop pludselig befinder sig oven på hendes, efter at han med sin fod, mellem hendes skulderblade, har presset hende ned på jorden for at forhindre at hun - som ham - rejser sig og skyder vildt mod alt som rører sig.

”Hun havde ikke bemærket det tidligere, men hans tindinger var faktisk ved at blive grå. Hun syntes det gav ham et distingveret og tillidsvækkende udseende. Som en overkirurg eller en bankdirektør. Desuden havde han lige gjort det modigste, hun nogensinde havde set. Han havde rejst sig op midt i kugleregnen for at forsvare hende.”

Her kan denne læser godt blive i tvivl. Er forfatteren sarkastisk? -En bankdirektør? Men okay. De må begge formodes at være i chok efter skudvekslingen på Strandvejen. Men underholdende er det helt sikkert. For hvad nu? Når de at forhindre angrebet mod de forsamlede udenrigsministre i København?

Hvis du savner lidt action med grånende tindinger er Jacobsen et godt bud.

5. januar 2020

Bøger af samme forfatter