Fra pest til corona

Nogle gider aldrig høre ét ord mere om corona, og andre, som undertegnede, kan blive ved med at nørde og dvæle ved undtagelsestilstanden. Og gyse kan man også, det forlyder jo, at covid-19 blot var en generalprøve.

Straks jeg hørte om corona, kastede jeg mig over bøger om sort død og spansk syge. Læsningen førte mig til nye og ældre bøger om opdagelsen af virus og dens varianter, som igen og igen har formet historien og tyndet ud i menneskeheden mere end nogen krig.

Hvordan aids-virus formentlig ramte det første menneske allerede i 1930. Hvordan de første vacciner blev til. Hvordan den første vaccinemodstand opstod blandt fattige i engelske landområder allerede i 1800-tallet.

Hvem er vi, når det kommer til stykket?

Flere forfattere kredser om, hvad der sker med psyke og moral, når katastrofen indtræder. I nobelprismodtageren José Saramagos fængslende roman En fortælling om blindhed, mister folk pludselig synet, og efterhånden som smitten spreder sig, og ingen kan se, træder nye sider af menneskene frem.

Jeg er selv mest til de virkelige historier, så udover Saramago har jeg kun læst to andre romaner om emnet, nemlig Pesten af Albert Camus og Som pesten af Hanne Vibeke Holst. Jeg kan varmt anbefale begge.

Men der er flere epidemi-romaner i alle genrer, fra Margaret Atwoods spiddende science fiction til krimi og til mere realistiske historiske romaner. Dertil kommer de bøger, som blev skrevet under pandemien, og hvor livet blev taget op til revision.