Årets læsevejleder 2017: Samarbejde er det vigtigste

Læsevejleder Henriette Sørensen modtog Notas Læsevejlederpris den 20. november 2017. Det gjorde hun på grund af sin strukturerede og grundige arbejdsindsats som læsevejleder. 

En ekstraordinær indsats

"Jeg passer jo bare mit arbejde," sagde Henriette med et smil, da hun fik at vide, at hun havde modtaget prisen som Årets Læsevejleder. Men hvis man spørger Henriettes kolleger, mener de, at hun gør en ekstraordinær arbejdsindsats.

I indstillingen til Notas Læsevejlederpris skrev de blandt andet: "Henriette arbejder utrætteligt og engageret med at udvikle skolens tilbud til denne gruppe af elever, således at de får de bedste muligheder for faglig udvikling."

Fokuseret tilgang

Henriette er 54 år og har arbejdet som lærer siden 1987, hvoraf hun de seneste 8 år også har fungeret som læsevejleder på Ølgod skole. Hendes tilgang til arbejdet er struktureret og fokuseret: ”Som læsevejleder kan man have lyst til at lave det hele og hjælpe alle, så der skal man være god til at sige: ”Nu fokuserer jeg på det her og venter med alt andet til senere”.” siger Henriette.

Samarbejde er afgørende

"Det er jo ikke kun mig, der har fået den her pris, det er hele Ølgod skole" siger Henriette og uddyber: ”Jeg føler, at det er skolen som helhed, der har fået prisen, fordi vi er så gode til at samarbejde. Vi er gode til at sparre med hinanden, og benytte os af hinandens viden.”

Forældrene har en vigtig rolle

Ifølge Henriette er det er ikke kun samarbejdet mellem kollegerne på Ølgod Skole, der er vigtigt: ”Det er så vigtigt, at der er tæt samarbejde med forældrene. Som skole alene kan vi ikke lykkedes med den her opgave. Vi taler med forældrene om, hvad det vil sige at være ordblind, hvad vi som skole kan gøre for at hjælpe eleverne bedst muligt på vej, og hvad de som forældre kan gøre for at støtte op om deres barns udvikling.”

”Hvis man kommer til at stå alene som læsevejleder, så duer det ikke, men med klar og tydelig ledelse og samarbejde med kolleger og forældre, så lykkedes det.” afslutter Henriette. 

Af Gunvor Tarp Barkholt