Ny bog: Hvad står der?

Som ordblind har Randi Hedelund Jeppesen oplevet sin del bøvl og misforståelser. Ikke mindst i skolen. Alligevel valgte hun at uddanne sig som lærer, og det har givet mulighed for at se problematikken fra to sider. I dag lever hun af de indsigter, den særlige kombination har givet hende.

Her svarer hun på Notas spørgsmål om sin bog om ordblindhed, som meget sigende har fået titlen ”Hvad står der?”

Du har skrevet en bog om at være ordblind – hvorfor det?

”Jeg tror og håber, at bogen kan hjælpe forældre og lærere til at finde en større forståelse for, hvordan det er at leve med ordblindhed.”

”Samtidig kan den give ordblinde noget at spejle sig i. Selvom vi er forskellige, og jeg kun kan fortælle, hvordan det er for mig, vil der være nogle problematikker, mange ordblinde kender og forstår.”

Hvem er bogen skrevet til?

”Den er skrevet til ordblinde og alle dem, som er omkring dem. Især forældre og undervisere, men også mennesker, som er nysgerrige på, hvad det vil sige at leve med ordblindhed.”

”Jeg har for eksempel solgt et eksemplar til en optiker, som mødte det i sit fag og gerne ville kende mere til det. Så bogen er henvendt til en bred gruppe.”

Hvad er det vigtigste budskab i bogen?

”Det må være, at man ikke skal give op. Og at der ganske vist skal kæmpes, men at man kan, hvad man vil. Der er flere budskaber, men det vigtigste må være, at hvis du kæmper for det, du allerhelst vil, så skal det nok lykkes.”

Hvor lang tid tager det at lytte bogen igennem?

”Det tager cirka halvanden time. Det er en kort bog.”

Kan du give os tre gode grunde til at læse ”Hvad står der”?

”Begrundelsen afhænger af, hvem jeg står overfor. Men en generel grund er, at bogen giver en god forståelse for, hvordan det kan være at leve med ordblindhed.”

”Bogen handler også om at udbrede kendskab. Der er rigtig mange børn, der sidder og er ordblinde, men som stadig ikke får den rigtige hjælp. Jeg er 41, og der er stadig børn, der har de samme oplevelser i skolen i dag, som jeg havde, da jeg gik i skole. Det må vi kunne gøre bedre.”

”For en læsevejleder kan den give en forståelse for de elever, der sidder med ordblindhed. Der er mange, som har sagt tak til mig for at komme ind i hovedet på en ordblind. Også forældre til teenage-ordblinde. De kan være svære at komme ind i hovedet på, men det har jeg prøvet at gøre ved at fortælle, hvordan det var for mig.”

Er der noget vigtigt, vi har glemt at spørge om?

”Jeg opfordrer altid til at læse så meget som overhovedet muligt, så du ikke får et mindre ordforråd end andre. Så lad eleverne lytte bøger. Læse med ørerne, det er ikke snyd!”

”Om det er fagligt eller bare for en god oplevelse, så gælder det om at få skabt så mange gode læseoplevelser som overhovedet muligt. For at få lige så stor viden og et lige så stort ordforråd som de, der læser med øjnene”.

”Du bliver også bedre til en skriftlig opgave. Jo mere litteratur, du har hørt, desto nemmere bliver det også selv at formulere sig.”