Vilde Væsner og Sære Steder har indtaget havnebygningen i Nakskov

Et sansebombardement

Da den massive skydedør blev trukket til side, var det et rent sansebombardement som ramte en: fantastiske landskaber og fascinerende scenarier.

En hyggelig stue med bløde møbler. Et vinterlandskab og et skab med dukker.

Hvert scenarie har sin egen fortælling, og som man går rundt i udstillingen, kommer uhyggen langsomt snigende:

Pludselig ser man, at i vinterlandskabet står der hvide monstre og mystiske væsner. I et grantræ ligger der en afhugget hånd.

Et skelet flyver i loftet. En efterårsskovbund, hvor det pibler frem med svampe, mens lådne væsner med blade i pelsen, hvæser og viser skarpe klør og spidse tænder.

En endevæg er fyldt ud med de mest farverige fantasifostre. Udstillingen er bestemt ikke for sarte sjæle.

Børnene er ivrige værter og dygtige formidlere

Det var 4. K fra Nakskov Privatskole, der på åbningsdagen var værter i udstillingen. Åbningen bød også på taler fra Helge Borum, Souschef på LollandBibliotekerne, Pia Park, projektleder på Vilde Væsner og Sære Steder og formand Martin Boesen fra Fritids-, Kultur- og Folkesundhedsudvalget.

Børnene stod som fyrtårne i udstillingen ved hver deres yndlingssted.

Nogle kunne fortælle om tegningerne ”Far og Mor-hjælper” med en kaffeautomat i maven eller Den Eventyrlige Trofugl, en fugl i menneskeskikkelse med et pindsvin på en pind, som kunne skyde med sine pigge.

Kunstnere, forfattere og fortællere har bidraget til fortællingerne og udstillingen

Fælles for alle væsnerne, om de er lavet i naturmaterialer, tegnede eller optræder i fortællinger, så er de alle skabt af børn i Lolland Kommune, under kyndig vejledning af billedkunstner Maria Lau Krog, forfatter og illustrator Jan Kjær, forfatter Benni Bødker og fortæller Kasper Sørensen.

Historierne og væsnerne har taget udgangspunkt i lokale sagn og myter. Ved at introducere børnene for disse fortællinger, kunne børnene se, hvilke strukturer der ligger bag den gode fortælling, hvorefter de kunne slippe fantasien løs og derigennem styrke både læselyst og fortælleglæde.

Det mærkede man tydeligt som besøgende på dagen, hvor børnenes iver og fortælleglæde spruttede ud af dem; nye historier formede sig undervejs. Man tænkte ved sig selv, at projektet har været en stor succes, og mon ikke man også denne dag, har mødt en forfatter eller to in spe?