Den vidunderlige kærligheds historie
Af Carl-Johan Vallgren
Udgangspunktet er kærligheden mellem en døv dværg og en glædespige, sat i rammen Königsberg, Berlin i begyndelsen af 1800-tallet. Overnaturlige og fantastiske elementer spiller en stor rolle, så man kan nok regne ud, at dette ikke er en helt almindelig historie.
En vanskabning fødes
Hovedpersonen i bogen er den vanskabte og døve dværg, Hercule Barfuss. Han bliver født i et glædeshus i Berlin i 1813, og ligner allerede som nyfødt en vanskabning, der ikke vækker andet end afsky hos glædeshusets ansatte og gæster. Hans tragiske udgangspunkt i livet reddes af kærligheden til en pige, der fødes samme nat som Hercule Barfuss, og som også bor og vokser op i glædeshuset.
Henriette Vogel hedder pigen, og det er hende, der er genstand for Barfuss’ vidunderlige kærlighed. Kærligheden giver Barfuss livslyst og det er kærlighedens kraft, der får ham til at overvinde modgangen i livet. Det er kærligheden, der får ham i uføre og det er kærligheden, der redder ham igen.
Både frygtelig og livsbekræftende historie
Kærligheden er så absolut det bærende i historien, men vi oplever også afgrundsdybt had, lykkerus, tortur, poesi og spændende eventyr i Hercule Barfuss’ lange rejse gennem Europa og livet.
Den vidunderlige kærligheds historie er grundlæggende en beskrivelse af, hvor svært det kan være at få det, man allermest ønsker. I Vallgrens historie er forestillingen om en lykkelig slutning væk. Heldigvis besidder Barfuss nogle fantastiske evner, der kompenserer for de massive handicap, han ellers fra naturens hånd er blevet tildelt. Hans evner til at høre, hvad andre tænker, samt tegnsprogets betydning og udvikling gennem 1800-tallet, giver Barfuss alternativer til at klare sig.
Derfor bliver denne bog også en beretning om, at man som menneske og individ ikke bør give op, men se muligheder, også i de mørkeste situationer. Hvor der er vilje, er der vej, er en rammende beskrivelse af denne både frygtelige og livsbekræftende historie.
Velskrevet bog med sprudlende sprog
Carl-Johan Vallgren har et sprudlende sprog og ordforråd og leger elegant med ordene, så det aldrig bliver kedeligt at læse. Hans viden om 1800-tallet gør, at man virkeligt føler sig hensat til den tid, hvor livsbetingelserne var anderledes og hvor hjælp ikke var noget, man kunne regne med.
Vallgren vandt i 2002 den største svenske litteraturpris, August-prisen, for denne bog. Den er solgt i mere end 250.000 eksemplarer i Sverige alene, og den er efterfølgende blevet udgivet i mere end 20 lande.
