Fiskerne
Fiskerne flytter til Limfjorden
Romanen begynder med at en gruppe fiskere fra Vesterhavskysten, som resultat af flere års dårlig fangst, beslutter sig for at prøve lykken ved Limfjorden. Her slår de sig ned for at hellige sig fjordfiskeriet, samt den indremissionske tro, som de alle bekender sig til.
Hurtigt oplever de dog, at de andre beboere på egnen ikke er ligesom dem, hvad angår tro og religion. De er grundtvigianere og har en langt mere afslappet holdning til, hvor meget religionen skal fylde i dagligdagen. Dette huer ikke fiskerne, og de vælger derfor at invitere den indremissionske præst fra deres gamle sogn til at holde et vækkelsesmøde for beboerne i deres nye sogn.
Vækkelsesmødet
Vækkelsesmødet udgør et vendepunkt i romanen, da den gamle præst formår at omvende flere af sognets beboere til den mere dogmatiske kristendom, som han selv praktiserer. Fiskerne er tilfredse, da de nu har fået deres vilje, men ikke alle er lige begejstrede over de nye vinde, der blæser over det lille samfund.
En af dem som ikke er tilfreds, er den tidligere præst i sognet, som, trods en ihærdig kamp, langsomt ender med at blive frosset ud af fællesskabet. Derudover må flere andre beboere også stå på mål for de ukristelige valg, som de har foretaget sig, hvilket lægger en tung dyne over byen.
En kollektivroman
Fiskerne er en vaskeægte kollektivroman, da den ikke har en enkelt hovedperson, men derimod en hel gruppe af hovedpersoner, som er forbundet i et fællesskab. Romanen viser således på glimrende vis de mange positive sider, der er forbundet med fællesskabet, men den beskriver også de mere dystre mekanismer, som kan gøre sig gældende her. For eksempel får vi, i kampen mellem den nye og den gamle præst, illustreret, hvilke følger et kollektivt pres kan have for det enkelte menneske.
En kærlig hånd
Men på trods af at Hans Kirk nok var uenig i fiskernes måde at håndtere deres dagligdag på, så beskriver han dem alle med en kærlig hånd. Dette er en af de væsentligste grunde til, at det er blevet sådan en god bog. Vi får ingen løftede pegefingre eller moralprædikener, men må selv drage konklusionen af, hvad vi læser.
Jeg kan derfor anbefale Fiskerne til alle, som vil læse en god bog, men som samtidig ønsker stof til eftertanke.