Mit fædrene land
Af Wibke Bruhns
Familien Klamroths historie, fra midten af 1800-tallet frem til 1945. Bogen handler især om forfatterens far, erhvervs- og militærmanden Hans Georg Klamroth, der blev henrettet i 1944 for medviden til det mislykkede attentat mod Hitler 20. juli 1944.
Attentatet mod Hitler 20. juli 1944
En sen aften i 1979 ser den tyske journalist Wibke Bruhns tilfældigt en dokumentarudsendelse om det mislykkede attentat på Hitler 20. juli 1944. Hun ser i en kort sekvens sin dødsmærkede far, Hans Georg Klamroth, anklaget for højforræderi ved folkedomstolen. Han var 45 år, da han blev henrettet, dømt for medviden om attentatet. Herefter beslutter Wibke at finde ud af, hvem hendes far var. Hun var seks år, da han døde, og hun har ingen erindring om ham.
Nazisten Hans Georg Klamroth
Hans Georg deltog under 2. verdenskrig som officer i den tyske efterretningstjeneste. Han var i høj grad skeptisk over for nazismen, før Hitler kom til magten, men ret hurtigt tilpassede han sig og bakkede op om styret. Hans hustru, Else, der var halvt dansk, blev også begejstret og meldte sig ind i nazistpartiet. De mente som mange andre, at Hitler var den rette til at genoprette Tysklands økonomi og værdighed efter de frygtelige mellemkrigsår.
Først alt for sent vendte Hans Georgs skepsis tilbage. Men hvornår udviklede han en bevidsthed om den frygtelige uret i det Tredje Rige, hvis han overhovedet gjorde? Hvornår erkendte han bedraget?
Familien Klamroth
Familien Klamroth var en højborgerlig familie med stolte nationale værdier og familietraditioner. Bedstefaderen Kurt Klamroths store familiearkiv, breve og dagbøger danner grundlaget for skildringen af det åndelige og politiske klima i Kejsertidens Tyskland og mellemkrigsårene.
Hans Georgs breve til faderen afspejler en intelligent, men forskruet ung mand, hvis nationalfølelse kammede helt over. Han deltog i 1. verdenskrig, hvor han dræbte to mennesker: En russisk soldat og en tysk menig soldat, som i fuldskab truede ham.
Hans Georg havde resten af livet samvittighedskvaler over det sidste drab. Der er imidlertid ingen deciderede samvittighedskvaler at spore i forældrenes optegnelser, når det gælder jødeforfølgelserne under 2. verdenskrig. De har næsten ikke skrevet om det: Ganske vist harmedes mor Else over pogromerne og Krystalnatten, som hun syntes var pinlige for hendes land. Men de har intet skrevet om det faktum, at også jøder fra deres by forsvandt.
En families storhed og fald
Udover et stykke politisk historie er bogen også en skildring af en velhavende families storhed og fald. Den er blevet sammenlignet med Thomas Mann`s roman Huset Buddenbrook. Forfatterens forældre skildres som velbegavede, charmerende og udadvendte.
Især moderen Else var en meget varm kvinde, som under krigen havde en masse mennesker boende, deriblandt en del børn fra bomberamte områder. Men i forhold til den store verden og Hitlers rolle i ulykkerne, synes hun frygtelig naiv og snæversynet.
Forældrenes ægteskab var stormfuldt, Hans Georg havde adskillige sidespring. Else destruerede sine breve til ham, men forfatteren har haft hendes barnedagbøger til rådighed.
Stærk læsning
Wibke Bruhns har gennemgået historien for at forstå, hvorfor almindelige og begavede tyskere som hendes forældre bakkede op om styret og for at forstå den dominerende nationalfølelse, der tilsidesatte fornuften. Forfatterens fremstilling af mellemkrigsårene i den unge republik er stærk læsning og giver læseren en indsigt i nazismens forudsætninger. Forfatteren kommenterer ærligt familiens breve og dagbøger, set med nutidens øjne.
