Ved glemslens rand
Af Sergej Lebedev
Bedstefar To
Bogen handler om barndommen og om en drengs tilknytning til naboen, der bliver kaldt Bedstefar To. Bedstefar To er blind og er en gammel mand, og der er ingen som rigtig kender til hans fortid.
Drengen opfatter det som om, at kun han forstår, at Bedstefar To har en skjult dagsorden. Han holder øje med drengen, og det er også ham, der redder drengen, da han bliver overfaldet af en hund. Bedstefar To dør kort efter som følge af ulykken.
Fortid og nutid
Bedstefar Tos død kaster en skygge på drengen, idet han forpligter sig til en taknemmelighed over at have overlevet ulykken. På baggrund af nogle efterladte breve forfølger fortælleren som voksen de få spor, der måske kan føre ham til en forklaring på, hvem Bedstefar To egentlig var.
Han rejser til tundraen i det nordlige Sibirien til de tidligere miner og baraklejre. Landskabet har nemlig ikke glemt fortiden, hvor mennesker og systemer har sat sig ødelæggende spor. Her har ingen ryddet op.
Sproget
Bogen er smuk, poetisk og grum. Der bliver leget med hver eneste sætning og arbejdet med sproget så man undervejs tænker, hvad handler bogen egentlig om, men gradvis dukker handlingen op indhyllet i detaljerede beskrivelser af naturen, landskabet, Bedstefar To og drengens erindringer.
Det er en bog, hvor man virkelig skal nyde sproget, for som fortælleren skriver, så skriver han ikke med erindringens ret, men med sprogets ret, sproget, der lever i kraft af det, som må og skal siges.
