69 melodier til Grundtvig-salmer i Den danske Salmebog

Indhold: Rung: Alt står i Guds faderhånd. Lindeman: Apostlene sad i Jerusalem. Berggreen: At sige verden ret farvel. Meidell: Dejlig er den himmel blå. Weyse: Dejlig er den himmel blå. Nielsen: Der er en vej. Hartmann: Der sad en fisker så tankefuld. Barnekow: Det lakker nu ad aften brat ; Døden er den sidste fjende. Joh. Friis: En liden stund. Hartmann : En sædeman gik ud at så. Berggreen: Er livet alt lifligt herneden. Barnekow: For dig, o Herre, som dage kun ; Følger med til urtegården. Hartmann: Giv mig, Gud, en salmetunge. Barnekow: Glæderig og underfuld. Hartmann: Gode Gud, din engleskare. Winding: Gud Helligånd! o, kom ; Gud Helligånd, vor igenføder. Hartmann: Gud Helligånd, vor trøstermand. Barnekow: Guds fred er mer end englevagt. Guds menighed, syng for vor skaber i løn : svensk folkemelodi. Barnekow: Han, som på jorden bejler. Glæser: Har hånd du lagt på Herrens plov. Winding: Har hånd du lagt på Herresn plov. Barnekow: Har vi toppet, må vi dale. Balle (?): Herren han har besøgt sit folk. Barnekow: Herrens røst var over vandet. Winding: Herrens røst var over vandet ; Herren taler: Øere, hører. Hartmann: Huset, som Gud har bygt. Barnekow: Hvor er lammet, offerlammet. Lindeman: Hyggelig, rolig. Barnekow: Ind i haven Jesus gik ; Jeg ved en blomst så favr og fin ; Jesus er navnet mageløst. Lindeman: Kirken den er et gammelt hus. Lindeman/Berggreen: Kirken den er et gammelt hus. Fenger: Klynke og klage. Barnekow: Kommer hid kun med de små. Lille Guds barn, hvad skader dig : dansk folkemelodi. Barnekow: Lovsynger Herren, min mund og mit indre. Winding: Lyksaligt det folk, som har øre for klang. Berggreen: Lyslevende fra Himmerig. Med sorgen og klagen hold måde : dansk folkemelodi. Winding: Med strålekrans om tinde. Lindeman: Midt iblandt os er Guds rige. Hartmann: Min mund og mit hjerte. Lindeman: Min mund og mit hjerte. Rung: O, lad din ånd nu med os være. Barnkekow: Om Himmerigs rige vi tales ved. Hartmann: Op dog, Sion, ser du ej. Barnekow: Op til Guds hus vi gå. Rung: På Jerusalem det ny! Nielsen: Påskeblomst! hvad vil du her. Gade: Påske vi holde. Jæhningen: Rejs op dit hoved, al kristenhed. Nyegård: Rejs op dit hoved, al kristenhed. Barnekow: Som dug på slagne enge ; Som et stille offerlam. Matthison-Hansen: Sov sødt, barnlille. Nyegård: Sov sødt, barnlille. Barnekow: Sørger ej for dem, der sove. Hartmann: Talsmand, som på jorderige. Kalhauge: Urolige hjerte. Matthison-Hansen: Verden, o verden! hvi frister du mig. Barnekow: Vor alderdoms trøst og støttestav. Nielsen: Vor Herre han er en konge stor. Halle: Vort løsen er vor tro og dåb. Nutzhorn: Øjne, I var lykkelige