Forspil til 200 salmemelodier

Indhold: Af Dybsens Nød. Aleneste Gud i Himmerig. Bryd, frem, mit Hjertes Trang at lindre. Dagen viger og gaar bort. Dejlig er den Himmel blaa. Den lyse Dag forgangen er. Den snævre Vej er bred nok til Guds Rige. Der er en Vej, som Verden ikke kender. Det kimer nu til Julefest. Dig rummer ej Himle. Ej Livets Kummer, Jordens Møje. Enhver, som tror og bliver døbt. Et Barn er født i Betlehem. Et lidet Barn saa lysteligt. Far, Verden, far vel. Fra Himlen højt. Fryd dig du Kristi Brud. Gak under Jesu kors at staa. Gud du skabte Jordens Kreds. Guds Fred er mer end Englevagt. Guds Godhed vil vi prise. Han som paa Jorden bejler. Hjerte, løft din Glædes Vinger. Hvad kan os komme til for Nød. Hvert et Lys i Livets Nat. Hvo ikkun lader Herren raade. Hvor salig er den lille Flok. Hyggelig rolig. Hør vor Helligaftens Bøn. I Jesu Navn. I Lemmer, hvis Hoved har Himlen i Vælde. I Østen stiger Solen op. Jeg kender ham, hvem jeg har overgivet. Jeg raaber fast, o Herre. Jeg ved et evigt Himmerig. Jeg venter dig, Herre Jesus til Dom. Jeg vil din Pris udsjunge. Jert Hus skal I bygge. Jesus er mit Haab, min Trøst. Jesus, din søde Forening at smage. Jesus, dine dybe Vunder. Jesus, Livets Sol og Glæde. Julen har bragt velsignet Bud. Kimer, I klokker. Krist stod op af Døde. Kvindelil, din Tro er stor. Kvindeli, din Tro er stor. Kæmp alvorlig nu Guds Naade. Kærlighed fra Gud. Kærlighed fra Gud. Kærligheds og Sandheds Aand. Lad det kllinge sødt i Sky. Lille Guds Barn, hvad skader dig. Livsalig Paaskedag. Lover den Herre, den mægtige Konge. Lyksalig, lyksalig. Med Sorgen og Klagen hold Maade. Midt igennem Nød og Fare. Min Død er mig tilgode. Min Jesus, lad mit Hjerte faa. Min Sjæl, hvi vil du græmme dig. Mindes vi en fuldtro Ven. Naar skal da min Tid faa Ende. Nu kom der Bud fra Englekor. Nu rinder Solen op af Østerlide. Nu takker alle Gud. Nu titte til hinanden. Nu vaagne alle Guds Fugle smaa. O, du Guds Lam. O gode Gud, jeg takker dig. O Helligaand, mit Hjerte. O Herre god, og Frelser from. O, lad idn Aand nu med os være. O store Gud, din Kærlighed. Op al den Ting, som Gud har gjort. Op min Sjæl, thi Sol er oppe. Paa Gud alene. Paa sit Kors i Dødens Smerte. Rejs op dit Hoved al Kristenhed. Sin Vogn gør han af Skyer blaa. Som Dug paa slagne Enge. Som Hønen klukker mindelig. Stat op min Sjæl i Morgengry. Stirrer ej i Graven ned. Synes det i Kors og Pine. Søde Jesus, vi er her. Til dig alene, Herre Krist. Trods Længselens Smerte. Til vor lille Gerning ud. Tænk naar engnag den Taage er forsvunden. Tør end nogen ihukomme. Uforsagt, hvordan min Lykke. Urolige Hjerte. Vaagner op en Stemme byder. Vaagner op I Folk, som sove. Velkommen igen, Guds Engle smaa. Vidunderligst af alt paa Jord. Vor Fader udi Himmerig. Vor Gud han er saa fast en Borg. Vor Herre han er en Konge stor Ånden opgav enkesønnen (Med sin alabasterkrukke). Af højheden oprunden er. Ak Fader, lad dit ord og ånd. Ak, vidste du, som går i syndens lænke. Aldring er jeg uden våde. Alt står i Guds faderhånd. Amen råber hver en tunge. Apostlene sad i Jerusalem. Blomstre som en rosengård. Brat Herre Jesus, blandt dine du stod. Brødre og søstre, vi skilles nu ad. Dagen går med raske fjed. Dejlig er jorden. Den mørke nat forgangen er. Denne er dagen, som Herren har gjort. Den signede dag med fryd vi ser. Den store hvide flok vi se. Den store mester kommer. Den store mester kommer. Den yndigst rose er funden. Der er en vej, som verden ikke kender. Det er så yndigt at følges ad. Det koster ej for megen strid. Det koster mer, end man fra først betænker. Det lakker nu ad aften brat. Dig vil jeg elske, du min styrke. Drag, Jesus, mig. Du, Herre Krist. Du, som går ud fra den levende Gud. Eja, min sjæl ret inderlig. Et trofast hjerte, Herre min. For dig, o Herre, som dage kun. Fra himlen kom en engel. Fred til bod for bittert savn. Frelseren er mig en hyrde god. Frygt, min sjæl, den sande Gud. Gå nu hen og grav min grav. Går det, Herre, som jeg vil. Glade jul, dejlige jul. Glæden hun er født i dag. Gud Helligånd, o kom. Guds igenfødte, nylevende sjæle. Gud skal alting mage. Guds meninghed, syng. Gør døren høj. Har hånd du lagt på Herrens plov. Her komme, Jesus, dine små. Herre, jeg har handlet ilde. Herren han har besøgt sit folk. Herrens røst, som aldrig brister. Her skal ties, her skal bies. Hild dig, Frelser og forsoner. Himlen åbnes, mørket svinder. Hvorledes skal jeg møde. Hyggelig, rolig. I al sin glans nu stråler solen, Jeg er træt og går til ro. Jeg går i fare, hvor jeg går. Jeg lever og ved, hvor længe fuldtrøst. Jeg vil min Herre love. Jesus er mit liv i live. Jesus, Frelser, sagliggører. Jesus Kristus, Frelsermanden. Julen har englelyd. Kirkeklokke, ej til hovedstæder. Kirken den er et gammelt hus. Klynke og klage. Kom, Gud Helligånd, kom brat. Kommer, sjæle dyrekøbte. Kom, regn af det høje. Krist stod op af døde. Lover Gud - i barndoms stille. Lær mig, o skov, at visne glad. Lær mig, o skov, at visne glad. Mig hjertelig nu længes. Min mund og mit hjerte. Min sjæl, du Herren love. Morgenstund har guld i mund. Mægtige Kriste. Naturen holder pinsefest. Nu bede vi den Helligånd. Nu hviler mark og enge. Nu ringer alle klokker mod sky. Nu velan, vær frisk til mode. O du min Immanuel. O kristelighed. Op dog, Sion, ser du ej. Op Sion, at oplukke. Op, thi dagen nu frembryder. På Jerusalem det ny. Rind nu op i Jesu navn. Så vil vi nu sige hverandre farvel. Som forårssolen morgenrød. Sorrig og glæde de vandre til hobe. Tag det sorte kors fra graven. Talsmand, som på jorderige. Til himlene rækker din miskundhed, Gud. Udrust dig, helt fra Golgatha. Venner, sagde Guds engle blidt. Vær velkommen, Herrens år