Forfatterportræt

Agnes Henningsen

Hun var berømt og berygtet i sin samtid. Hun afskyede det borgerlige liv, var ateist og havde kvinders vilkår som sin førsteprioritet. Agnes Henningsen skilte vandene dengang, men i dag bliver hun genudgivet og er anerkendt for sine litterære bedrifter.

En omskiftelig barndom og et svært ægteskab

Agnes Henningsen blev født i 1868 nær Rynkeby på Fyn. Da hun var otte år døde hendes mor, og Agnes og hendes to søstres liv blev vendt på hovedet. Faren giftede sig hurtigt med børnenes lærerinde, men det blev et ulykkeligt ægteskab. I 1983 døde faren, både fordrukken og forgældet, og de tre piger blev sendt på kostskole.

I en sommerferie mødte Agnes den unge Mads Henningsen, som hun forelskede sig i og giftede sig med i 1887, trods familiens modstand. Parret ville have et ægteskab, hvor der var plads til at begge kunne realisere sig og bevare frihed. Men tre børn, der krævede især Agnes’ opmærksomhed, fattigdom og uforløst seksualitet sled på ægteskabet og de gode intentioner gled i baggrunden.

Skandaler og debut

Agnes Henningsen blev bundet af det traditionelle kønsrollemønster, men så en mulighed i at bruge sin evne til at skrive. Hun fik kontakt til Herman Bang, der hjalp hende med at få trykt nogle noveller i avisen København. På avisens redaktion mødte hun forfatteren Carl Ewald og forelskede sig i ham. Det lod sig ikke skjule, at Ewald var far til hendes fjerde barn, den senere berømte Poul Henningsen, da ligheden mellem de to var slående.

Mads og Agnes blev separeret, Mads emigrerede til USA og tilbage stod Agnes med fire børn, der skulle forsørges. De tre største blev sendt hjem til bedsteforældrene i Fredericia, mens Agnes og den lille Poul flyttede ind hos Carl Ewald og hans hustru. Efter et mislykket forsøg med en frisørsalon flyttede Agnes til Roskilde, hvor hun endelig fik tid og ro til at skrive.

I 1899 debuterede hun og herefter udgav hun en række romaner og skuespil. At hun var kontroversiel kom blandt andet til udtryk ved, at den store skuespiller Betty Nansen nægtede at spille hovedrollen i et stykket skrevet af Agnes Henningsen.

Opgør med stivnede kønsroller og uforløst seksualitet

Henningsens skrivestil var både ubarmhjertig og åben, men hun moraliserede aldrig. Temaerne var blandt andet kvindefrigørelse, kvinders passive roller i samfundet og ægteskabet og uudlevet seksualitet. Det bedre borgerskab foragtede hende og selvom hun fik større litterær succes, voksede også de moralske angreb på hende. I 1917 gik hun glip af en livsvarig forfatterydelse, da en hetz rejste sig mod hende.

En række af datidens store forfattere forsvarede hende, men både Dansk Kvindesamfund og de toneangivende kvinder svigtede hende. Agnes Henningsen søgte ly i et giftemål med vennen Simon Koch i 1919. Han døde i 1935 og i sorgen voksede idéen om et selvbiografisk værk.

Fra 1941-1955 udkom de otte selvbiografiske bind. De giver et unikt indblik i både kvindehistorie og danmarkshistorie og må anses som hendes største litterære bedrift. Uden forbehold fortæller Agnes Henningsen om sit liv og tilbage står indtrykket af en stærk kvinde, der insisterede på retten til at være sig selv og muligheden for at udleve sine drømme.

Mens Agnes Henningsen ikke opnåede anerkendelse i sin samtid, nåede hun dog at opleve, at en ny generation tog hendes litteratur til sig. I 1960 blev hun tilmed medlem af Det Danske Akademi som den eneste kvinde ud over Karen Blixen.

Læs eller genlæs den både udskældte og beundrede Agnes Henningsen, der døde i 1962.

31. juli 2019

Bøger af samme forfatter