Tove Ditlevsen
”T.D. nåede inden sin alt for tidlige død at skrive en snes bøger, hvoraf de betydeligste er hendes erindringer, hvori hun med skånselsløs ærlighed fortæller om de mænd, hun delte bord og seng med ud af sit ødsle, gavmilde hjerte. Desværre forstod samtiden ikke at værdsætte denne ærlighed, der førte til, at ingen mand til sidst turde så meget som veksle et par ord med hende på gaden af frygt for at komme med i næste bind.”
Ordene er Tove Ditlevsens egne fra hendes essay ”Min nekrolog og andre skumle tanker”, og slår fint tonen an for det liv, som var uløseligt forbundet med hendes værk. Som læser er man aldrig sikker på, hvornår fiktionen ophører og virkeligheden begynder.
Uden omsvøb og masser af humor
Kærlighed, ægteskab, fattigdom, sindssyge, jalousi, stofmisbrug og alkoholisme. Og selvmord. Tove Ditlevsen lægger det hele frem. Direkte og uden skam og i et sprog som alle kan forstå. Mange gange med humor, så det glider nemmere ned, men også med så meget sarkasme, at man alligevel risikerer, det sidder fast.
Min nekrolog findes blandt andet i ”Jeg ville være enke, og jeg ville være digter – glemte tekster”, som udkom i 2015. Bogen er en ny lille diamant i den skat som Tove Ditlevsens samlede værk udgør, nye læsere kan begynde her.
De gamle kan genopfriske bekendtskabet og fryde sig over uforskammede brevkassesvar i Familiejournalen, ægteskabsannoncen hun indrykkede i avisen efter sin sidste skilsmisse og essays og klummer fra livet i almindelighed.
Pigedrøm og moden livslede – og stadig med humor
Ditlevsen digtede fra barndommen og kom i det litterære tidsskrift Vild Hvede i 1937. Hun debuterede med digtsamlingen Pigesind i 1939 lige som hun trådte ind i sit første ægteskab. Hendes sidste roman kom i 1975; Vilhelms værelse om ægteskabet, hendes fjerde, med Ekstra Bladets chefredaktør Victor Andreasen.
Man gjorde et barn fortræd fra 1943 blev hendes gennembrud. Blandt hendes i alt 37 titler blev Barndommens gade måske den mest populære roman, som også siden blev filmatiseret. Men Tove Ditlevsens digte, noveller og romaner leverer stof til alle livets faser og er kanoniseret til folkeskolen.
Man har sat musik til digtene og steder bærer hendes navn, de seneste år er hendes liv dramatiseret i flere teaterstykker. Og mange kunstnere står i gæld til Tove Ditlevsen, som aldrig fik Akademiets Store Pris, men til gengæld folkets kærlighed. I december 2017 kunne hun være blevet 100.
