Arbejdere – fra tjenestepiger til betonmænd

Arbejderbevægelsen

I slutningen af 1700-tallet organiserede arbejdere fra Storbritannien sig. De reagerede på den sociale armod, som det industrielle samfund førte med sig, men fagforeninger blev forbudt helt frem til 1824. Det var først sidst i 1800-tallet, at resten af Europa, herunder Danmark, også organiserede sig og oprettede fagforbund.

Fagbevægelsen har til formål at kæmpe for bedre vilkår for arbejderne. Både økonomisk, socialt, politisk og kulturelt.

Kvinder på arbejdsmarkedet

Traditionelt set var det mandens opgave at forsørge familien og kvindens at passe hjemmet. Men det forandrede sig. Især i mellemkrigsårene begyndte kvinderne at komme ud på arbejdsmarkedet. Det var dog til stor forargelse for mange, der mente, at de tog jobbene fra mændene og pressede lønningerne.

I 1901 oprettedes Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark, også kaldet KAD. Flaskeskylleren Olivia Nielsen var foregangskvinde. Man mente ikke, at de traditionelle forbund kæmpede for kvinders interesser. KAD eksisterede frem til 2005, hvor det fusionerede med SiD og dannede Fagligt Fælles Forbund, også kendt som 3F.

KAD’s sidste formand var Lillian Knudsen, der sad på posten i 20 år, fra 1985-2005. Hendes kamp for kvinder og hendes egen livshistorie, kan du læse om i biografien Den sidste klassekamp.

Stolte fag under pres

Mange af de traditionelle fag er under pres i dag. Arbejdspladser flyttes til udlandet, billigere arbejdskraft kommer til Danmark, og de unge under uddannelse får sværere ved at finde praktikpladser. Nogle har svært ved at se fremtiden for de ellers så stolte håndværksfag.

Politiker, håndværker og debattør Mattias Tesfaye tager i bogen Kloge hænder fat på problemet og påpeger, at det er katastrofalt, at fagene har mistet prestige, og at det får store konsekvenser for velfærdssamfundet.

Jeg har til dette tema fundet en række bøger frem, både faglitteratur og skønlitteratur og både ældre og mere moderne beretninger.