Dansk socialrealisme
Det var den ”lille” mands eller kvindes problemer, der blev repræsenteret, og mange forfattere så det som deres pligt at tale de mindre privilegeredes sag. Genren var også et opgør med romantikkens smukke og idylliske billede af underklassen, som ifølge forfatterne gav læserne en falsk afbildning af disse menneskers dagligdag.
Hans Kirks Fiskerne
I socialrealismen ser man ofte udviklingsromanen, der skildrer en hovedpersons udvikling både biologisk, følelsesmæssigt, socialt og ideologisk over en årrække. Kollektivromanen ses også tit i genren. Her skildres en mindre eller større gruppe menneskers liv og udvikling i det samme sociale lag. Hans Kirks Fiskerne fra 1928 skildrer en flok troende vesterhavsfiskere, der i søgen efter bedre kår udvandrer med deres familier til en egn i Limfjorden for at hellige sig missionen og fiskeriet. Fiskerne er den første kollektivroman på dansk. Bogen er også en af de mest læste danske romaner til dags dato.
Nyere tid
Genren fik en opblomstring i 1990’erne, hvor mange unge forfattere tager den socialt engagerede litteratur til sig. Naja Maria Aidts Vandmærket fra 1993 skildrer mennesker, der lever på kanten af samfundet. Bogen viser alle de grimme sider vi mennesker besidder og er skrevet i et råt, men poetisk sprog. Jan Sonnergaards debutroman Radiator fra 1997, der omhandler konkrete samfundsproblemer som arbejdsløshed, dårlig uddannelsespolitik og almindelig kynisme, blev ligesom Vandmærket en kæmpe succes, da den udkom. I 2003 udkom Jakob Ejersbos Nordkraft, her er omdrejningspunktet unge mennesker, der lever på kanten af samfundet, med stoffer, kriminalitet og en fortid, som bliver ved med at skabe problemer for dem.
Den realistiske roman må gerne chokere og provokere og virkelighedens banaliteter bliver udpenslet uden omsvøb. Det er meningen, at vi skal væmmes og fascineres på en gang.
Bøger i dette tema
- Se flere
