Lydbøger gennem tiden

Nota blev en selvstændig institution under Socialministeriet i 1952, under det mundrette navn Statens Trykkeri og Bibliotek for Blinde. I 1975 blev navnet ændret en smule, så det nu var Statens Bibliotek og Trykkeri for Blinde. 

Spolebånd og kassettebånd

I 1956 blev de første lydbøger indlæst på spolebånd. Før det blev der kun produceret og udlånt punktskrift. Spolebåndene var tunge og kunne være vanskelige at håndtere for lånerne, både når de skulle afspilles og når de skulle sendes tilbage.

Dette blev noget nemmere, da kassettebåndene blev indført i 1982. Forsendelsen blev nemmere, men der kunne dog stadig opstå båndsalat. Det kunne man ikke selv klare, så det var bare om at få ringet til biblioteket for at få et erstatningsbånd sendt. For det var selvfølgelig altid på det allermest spændende sted, at båndet gik i stykker. 

Digitale lydbøger

I 1990 skiftede biblioteket navn til Danmarks Blindebibliotek, DBB. I midten af 1990’erne startede udviklingen af en ny type digital lydbog, og i 2000 blev den første lydbog i det nye Daisy-format produceret. I starten af 00’erne blev de digitale bøger videreudviklet og i 2005 var det muligt at låne de første bøger på cd i Daisy-formatet.

Samtidig blev det muligt for ordblinde at blive meldt ind i biblioteket. I en periode producerede Nota både lydbøger på cd og på kassettebånd, men i 2008 var det helt slut med kassettebåndene. Og det virkede ikke som om, der var nogen der savnede dem. 

Download af lydbøger

I 2009 skiftede biblioteket navn igen, denne gang til Nota. Året efter, i 2010, skete næste skridt i den teknologiske udvikling. Nu var det muligt for brugerne selv at afspille og downloade lydbøgerne fra Notas hjemmeside E17. 

Indlæserens rolle

Der er ingen tvivl om, at indlæseren betyder meget for oplevelsen af bogen. Mange lånere har i tidens løb fortalt om, hvilke indlæsere de bedst kunne lide og hvilke de absolut ikke ville have. Der har været enighed om nogle af indlæserne, mens andre har delt vandene mere.

Biblioteket har i årenes løb haft som mål, at indlæsningen skulle være neutral, så lånerne selv kunne danne sig opfattelsen af bogen. Det kan måske virke lidt kedeligt på nogle, men for de fleste var det en rigtig beslutning. For var der noget, der ikke var populært, så var det at indlæserne ”skabte sig”, som nogle lånere formulerede det.

I de senere år er man begyndt med lidt mere levende indlæsninger, men stadig med plads til selv at tolke bogen. Også udtalen af det danske sprog har ændret sig meget i årene med lydbøger.

Nota har haft rigtig mange dygtige og populære indlæsere ansat gennem tiden. F.eks. har Gerda Andersen, Ole Rabendorff, Paul Becker og Torben Sekov været meget populære.

I dette tema er der lydbøger fra de forskellige perioder. Lyt til dem og nogle af Notas gode indlæsere og oplev samtidig udviklingen.