Mad i litteraturen
Nu har jeg det godt.
Der staar fire blomstrende Stykker Smørrebrød for mig.
Først spiser jeg et med Æg og Sild -
O Anelsen om Svovlbrinte og om Jodlugt fra Havets Tangskove!
Derpaa sætter jeg Tand i et ungt skært Stykke med Steg,
og her fordyber det Smagen, at jeg tier.
Rullepølsens Bouquet af Faar og af oliedryppende Maskiner, Væverier, udvider mit Velbefindende.
Osten knytter Stemningen af forraadnelse og rygende Elskov sammen i mit Hjærte.
Ja, det står jo ganske klart i digtet Ved Frokosten. Det er skrevet i 1906 af Johannes V. Jensen. Mad er liv, død og kærlighed.
Identitet og lidenskab
I velfærdssamfundet er maden en indikator for livsstil. Hvem er vi og hvem vil vi gerne være? I romanerne Chokolade, Spis bed elsk og Lykkens cafe finder de kvindelige hovedpersoner deres sande udtryk ved at følge deres passion for henholdsvis chokolade, italiensk mad og brød.
Mere alvorligt bliver det i novellesamlingerne ”Han danser på sin søns grav” af Martin Kongstad og Jan Sonnergaards ”Otte opbyggelige fortællinger om kærlighed og mad og fremmede byer”. Her er de store temaer livsstil og identitet. Og kærlighed.
Meninger om mad
”Om at spise dyr” er den amerikanske forfatter Jonathan Safran Foers beretning om, hvordan han blev vegetar, da han så, hvordan kød bliver produceret. For mange i dag er det de alt for rigelige mænger mad, der er problemet og selv de allerklogeste kan blive overvægtige og må give fortabt i mylderet af anvisninger og nye undersøgelser.
Én som næsten gav op er Tor Nørretranders. I bogen Menneskeføde vil han hjælpe os med at holde vægten og blive glade for vores mad.
Madens glæder og sorger
Mad er glæde. Men ikke kun. Mangel på mad kan føre til både revolution, katastrofe og migration. Eller på det personlige plan som i Knut Hamsuns Sult, hvor det giver forvirring og hallucinationer. Sulten kan også bruges kreativt til kontrol og styring. I Sofi Oksanens roman Stalins køer, bliver hovedpersonens spiseforstyrrelse en del af historien om undertrykkelse.
Kontrol er også et tema i Karen Blixens Babettes gæstebud, hvor tøjlerne slippes, da de gudfrygtige søstres kogekone byder fjordfiskerne på finere fransk mad.
Lav selv maden fra romanerne
Når man er med Babette i køkkenet, er det næsten ærgerligt, at der ikke følger opskrifter med. Men det har senere romanforfattere heldigvis rådet bod på. I krimien Kokken af Martin Suter får vi, udover spændingen, kokkens afrodisiske opskrifter, som han har arvet fra sin bedstemor.
Stegte grønne tomater og opskrifter på flere skønne retter finder man i Fannie Flaggs roman af samme navn.
Bogen ”Ikke altid kaviar” er en agent-klassiker af Johannes Mario Simmel. Den rummer spænding under anden verdenskrig krydret med kvinder og madopskrifter.
Bøger i dette tema
- Se flere
