Nyere hjemstavnslitteratur

Hjemstavnslitteratur i 1900-tallet

I Danmark var genren udbredt omkring starten af 1900-tallet, og det er forfattere som for eksempel Steen Steensen Blicher, Martin Andersen Nexø, Johan Skjoldborg, Jeppe Aakjær og Marie Bregendahl, vi ofte forbinder med genren.

Der er skrevet masser af litteratur, der forherliger livet på landet, men det er typisk for den egentlige hjemstavnslitteratur, at den ikke forherliger, men ofte giver en realistisk og barsk fremstilling af livet. Litteraturen kan være præget af social indignation, som det er tydeligt hos eksempelvis Aakjær og Skjoldborg. Det er også typisk, at litteraturen ofte tager en vis afstand fra det miljø, den skildrer.

Danmarkskortet er godt dækket ind

Mange nyere forfatterne udgiver værker, der omhandler og foregår i deres hjemstavn, og dermed er flere egne fra Danmarkskortet end nogensinde før beskrevet i skønlitteraturen.

Hos Helle Helle og Knud Romer hører vi om Lolland-Falster, hos Dennis Gade Kofod om Nexø, Mærkedage af Jens Smærup Sørenen foregår i Staun, og Bent Vinn Nielsens Labyrintbyen foregår i Lustrup i Vendsyssel.

Især randområderne har aldrig været så rigt repræsenteret i dansk skønlitteratur som nu, men der er også litteratur, der foregår i byerne. Et eksempel er Morten Ramslands roman Sumobrødre, der foregår i Odense.

Alt andet end idyllisk

Forfatterne tager i en vis grad afstand fra det miljø, de beskriver. Lokalsamfundet forherliges ikke, tværtimod har forfatteren ofte et ambivalent forhold til stedet. Det er ikke bare godt. Der er noget, man prøver at skrive sig væk fra,  for eksempel Erling Jepsen i Kunsten at græde i kor og Katrine Marie Guldager i Ulven.

Her er et udvalg af den nyere danske hjemstavnslitteratur. Der er overvejende litteratur, der foregår i randområderne, men der er også medtaget litteratur, der foregår i byerne.