Skoven i litteraturen
Natur og kultur
I Træernes hemmelige liv af skovfogeden Peter Wohlleben ses træerne som levende væsener. Bogen trækker både på forfatterens egne erfaringer og på nyere videnskabelige opdagelser om træernes liv og kommunikation gennem svampesporer.
Er man mere praktisk anlagt, kan man høre om skoven som arbejdsplads og livet som skovrider i Henrik Stauns For skoven. Og i De danske skove af Helge V. Qvistorff får vi indblik i vores skoves historie, og hvor tæt sammenvævet de er med vores kulturhistorie, fra oldtiden til i dag.
I skovens skjul
For nogle bliver skoven et sted man kan flygte til. I den autofiktive Og den store flugt af Andrea Hejlskov, siger en børnefamilie farvel til skærme, karrierer og hverdage for at slå sig ned som nybyggere ude i de svenske skove. Men kan man virkelig vende samfundet ryggen?
Noget lignende sker i Erlend Loes humoristiske fiktionsserie om manden Doppler. En velfungerende mand med familie og job, der ud af det blå skifter hverdagens trummerum ud med en vildmarkstilværelse, hvor hans bedste ven er en elg.
Eller hvad med den litterære klassiker Walden eller Livet i skoven fra 1854? Her beskriver den amerikanske digter og filosof Henry David Thoreau et toårigt ophold ved søen Walden Pond, hvor han forsøger at leve i pagt med naturen.
Faret vild
Skoven kan også antage en symbolsk karakter som grænseland for det ukendte og vilde. I Helle Helles roman Hvis det er, farer to kondiløbere vild i Rold skov. De ender ved et shelter, uden mobildækning, mad og drikke. Her tilbringer de to dage sammen, hvor de forsøger at finde ud af skoven, men måske i stedet finder ind i hinanden.
Eller når Nanna Goul i novellesamlingen Erle perle lader sine karakterer fare vild og undergå forvandlinger og forviklinger, der pludselig vender op og ned på det hele. Mere dystert bliver det i Pia Juuls Helt i skoven, der lystigt blander digte og prosalyrik i en skovtur, der indeholder både ord og mord.
Bøger i dette tema
- Se flere
