Gud taler ud
Af Jens Blendstrup
Dysfunktionel familie?
I ”Gud taler ud”, er det også Jens Blendstrup som taler ud. Om en familie som nogle ville kalde dysfunktionel. Om en far, som kun familiens yngste, Jens Blendstrup, kan se noget formildende ved. Hans tre ældre brødre deler ikke Blendstrups humoristiske syn på faderen. Fader med d, som fylder så meget, at han til daglig går under navnet Gud. I virkeligheden hedder han Uffe og er rablende gal.
Grotesk humor
Det kunne lyde som tung læsning. Men det er det ikke. Denne læser har i hvert fald haft mange gode grin undervejs, blandet med gys. Alt imens den uafrystelige historie satte sig fast.
Det er fordi den er allegorisk, har Jens Blendstrup sagt om bogen. Og med det mener han, at det er en bog, som læseren læser sig selv ind i. Det er også en af grundene til, at den er så populær og er blevet dramatiseret til teater to gange.
Terapeutisk proces
Gud taler ud blev skrevet midt i sorgen over først farens, Guds og kort efter morens, Gerd Lilians død.
Da han endelig skrev bogen havde faren spøgt i de forrige bøger og Blendstrup har sagt, at ”Gud taler ud” var selve meningen med, at han blev forfatter. Skrivningen af bogen var en terapeutisk proces. Mange meter livsstof, som bare havde ventet på at blive foldet ud og bearbejdet. Men først når forældrene var døde, ikke før.
Kraftfulde småbidder
Bogen er en lille sag i korte afsnit. Teksten selv fylder ikke så meget, men episoderne er fortættede og sprængfulde af kraft. Livskraft og kaoskraft. Grunden til den korte form er, at det var alt, hvad forfatteren kunne holde ud at skrive ad gangen. Det forstår man godt. Og måske er det også nok for læseren. For tænk nu, hvis det er sandt!
Rent opspind?
Nogle af historierne er 100 procent sande og nogle er 100 procent løgn.
”Der er jo en scene, hvor far låser mor inde i redskabsskuret, fordi vi har tabt i fodbold til Sverige, og det er klart, at det ville jeg aldrig kunne finde på. Det er noget der ER sket”, siger Blendstrup med et skælmsk blik i et interview. Nærmere sandheden kommer vi nok ikke.
Men tag ikke fejl. Gud, eller Uffe, er også netop så elskelig, at man glad læser videre.
