Jo hurtigere jo går, jo mindre er jeg
Af Kjersti Annesdatter Skomsvold
Frygt for både livet og døden
”Jo hurtigere jeg går, jo mindre er jeg” er en meget fin og velskrevet bog om frygten for både livet og døden. Den handler om den ældre kvinde Mathea Martinsen, der i sin livs vinter funderer over, hvordan hun får sat aftryk i denne verden.
Mathea har tilbragt det meste af sit liv i sin lejlighed, kun med små afstikkere til købmanden. Hun sætter nu gang i en række små tiltag, der skal få andre til at bemærke hende, så hun ikke har levet forgæves.
To særlinges stille liv
Mathea tænker også tilbage på sin barndom og på sit samliv med manden Epsilon, der nu er død. Hun var den anonyme pige i skolegården. Den jævnaldrende Epsilon blev dog opmærksom på hende, da hun i skolegården blev ramt af lynet to gange i træk.
At blive ramt af lyn to gange i træk er helt usandsynligt statistisk set. Og er der noget Epsilon går op i, så er det statistik. De gifter sig som unge og lever deres eget stille liv. Hver med deres egne særheder.
En fin læseoplevelse
Forfatteren behandler Matheas skæbne med stor empati og varme, og som læser fatter man hurtig sympati for den ældre kvinde med en socialfobi af rang.
Selvom temaet for bogen er alvorligt, er den også morsom. Man klukler nok ikke, men at trække på smilebåndet over Matheas påfund og tanker er ikke svært.
