1. verdenskrig
Skuddet i Sarajevo
Det hele begyndte som bekendt med et attentat. Et attentat på den østrig-ungarske ærkehertug Franz Ferdinand og hans kone Sophie. De blev begge dræbt, da de kørte i promenadeoptog gennem Sarajevo.
Attentatmanden var den 19-årige serber Gavrilo Princip, som var rekrutteret af gruppen Den sorte hånd. En gruppe der kæmpede for at befri serbiske områder fra fremmede magter, herunder Østrig-Ungarn, som ærkehertugen jo repræsenterede. Der gik da også kun en måned, før de to lande havde erklæret hinanden krig.
Den egentlige begyndelse
Skuddet i Sarajevo blev således startskuddet til 1. Verdenskrig. Tyskland var nemlig på Østrig-Ungarns side i konflikten, hvorimod Rusland støttede det serbiske styre. Og da Rusland begyndte at mobilisere sin hær i slutningen af juli måned 1914, valgte Tyskland at erklære Rusland krig. Dette skete den 1. august 1914.
Få dage efter blev både Frankrig, Belgien og England involveret i krigen og den store krig på tværs af nationer var nu en realitet.
Stemningen i Europa
Mange historikere har påpeget, at krigen havde dybe rødder og at årsagen til krigen altså ikke kan reduceres til en enkelt begivenhed. Der var en generel anspændt stemning i Europa op til krigen, hvilket dels skyldtes den voksende nationalisme på tværs af landene.
Derudover havde der længe ulmet et fjendskab mellem flere lande, og mange mente, at en krig var nødvendig for at få luften renset. Ingen havde dog forudset, at krigen skulle blive så langvarig og at den skulle få så fatale følger, som den gjorde.
Bombefly og skyttegrave
1. Verdenskrig endte med at vare i over 4 år. Den sluttede officielt med våbenhvilen d. 11. november 1918. Krigen foregik både til lands, til vands og i luften. Det var således under 1. Verdenskrig, at bombeflyene fik deres gennembrud.
Men 1. Verdenskrig er også kendt for sine mange skyttegravskrige. Særligt på vestfronten, som strakte sig fra den belgiske kyst til grænsen ved Schweiz. Her kæmpede hovedparten af de tyske, franske, britiske og amerikanske tropper, i hvad der endte med at blive det rene blodbad. Man mener således, at over 9 millioner soldater endte med at miste livet på slagmarkerne under 1. verdenskrig.
100-året
Der er skrevet meget litteratur om 1. Verdenskrig gennem tiden. Mange titler alene i år, hvor det er 100-året for krigens begyndelse.
Af nye bøger kan nævnes Første verdenskrig af Hew Strachan, der beskriver krigen på både det politiske, militære og menneskelige plan.
Derudover har efterladte noter og breve banet vejen for nye vidnesbyrd. Her kan nævnes bogen ”Jeg har ikke flere patroner” af Mathias P. Høeg, som skildrer en sønderjydes erindringer fra 1. Verdenskrig, herunder fra en krigsfangelejr i Sibirien.
Jeg har her sammensat en liste af litteratur, der omhandler 1. Verdenskrig. Listen er en blanding af både skønlitteratur og faglitteratur, så der skulle være god mulighed for at blive lidt klogere på denne periode af historien.
Bøger i dette tema
- Se flere