Tilde i Tuse
Af Anne Marie Ejrnæs
Bogen igennem følger vi Tilde fra hun i 1912 er 21 år, nyforlovet og forelsket i livet, til hun mange år senere sidder i kirken til sit barnebarns dåb og funderer over om livet var livet værd.
Ægteskabet
Den Tilde vi møder er livlig, fantasifuld og udtryksfuld. Hendes mand Kristian er derimod kontrolleret og behersket. Han er rolig og velovervejet, og Tilde frygter, at hun er lidt for ”blomstrende”. Bogen beskriver deres kontraster godt og man får et billede af, at deres forskelligheder både er en svaghed og en styrke, men mest det sidste.
Anne Marie Ejrnæs skaber et fint og velfortalt billede af ægteskabet og manden og kvindens udvikling op igennem første halvdel af 1900-tallet. For selvom Tilde er og forbliver en livlig kvinde mærker man tydeligt, at det er Kristian, der har det sidste ord. Både fordi det er samfundsnormen og fordi Tilde tænker, at det er bedst sådan.
Uenige om opdragelsen
Både Tilde og Kristian er skolelærere, men ikke enige om undervisningsmetoder og heller ikke opdragelsesmetoder. Et eksempel er en scene, hvor sønnen Gustav igen ikke har adlydt sin mor. Kristian tager ham med op i skolestuen, hvor han må stå i skammekrogen, mens faderen fortæller bibelhistorien om Abraham, der ville ofre sin søn Isak. Imens kigger Tilde på og er ved at gå i opløsning, dels over at hendes utilstrækkelighed som mor vises frem offentlig, og dels over at sønnen bliver straffet på denne måde.
Bogen er skrevet, så den passer godt til Tilde. Korte og livlige sætninger med en fin tankevirksomhed fra Tildes side, der skaber tydelige billeder af bogens personer.
