Kridtmanden
Af C. J. Tudor
Skift mellem fortid og nutid
I 1986 hænger Eddie og hans venner ud i en søvnig engelsk landsby som andre tolvårige. De får tiden til at gå med at sende hemmelige beskeder til hinanden om, hvor de skal mødes. Beskederne tegner de som små kridtmænd i bestemte farver. Kridtmændene er hemmelige koder, som kun de ved, hvad betyder.
Pludselig begynder der at dukke kridttegninger op i en ny farve. Tegninger, der ikke fører til skolen eller legepladsen, men ud i skoven. Skoven, hvor det hele starter.
30 år senere modtager Eddie en konvolut. I den ligger en tegning af en kridtmand. Eddies venner har også fået tilsendt tegninger af kridtmænd. De tror først det er en spøg, indtil de 30 år gamle hændelser tager fart igen, og nye bliver tilføjet.
Venskaber og hemmeligheder
Beskrivelsen af barndommen og udviklingen i de fems venskab, der bliver sat på alvorlige prøvelser, er væsentlig i bogen. Børnene overværer en ulykke i et tivoli og finder senere et parteret lig. Begivenheder der forandrer dem og deres forhold for altid.
Hovedpersonerne fremstår troværdige både som børn og voksne. Og særligt Eddie, som er fortælleren, kryber ind under huden. Han fortæller om forskellige episoder fra barndommen, og kun langsomt røber han flere og flere hemmeligheder.
Svær at sætte i bås
C. J. Tudor er en engelsk, kvindelig forfatter, der har opnået verdensomspændende succes med sin debutroman, Kridtmanden. Bogen lader sig vanskeligt sætte i bås. Der er i bred forstand tale om en krimi med både mord og opklaring. Men det er ikke en krimi af den slags, hvor man følger politiets arbejde med at opklare forbrydelserne.
Så måske er den mere en spændingsroman. Kridtmanden er lidt af det hele, og så er den tillige godt udtænkt og velskrevet. Jeg kan varmt anbefale bogen til alle, der elsker en god krimi.
