Gensyn med hippieruten
Af Thomas Ubbesen
Ned gennem Europa, over Balkan og Tyrkiet til Persien, Himalaya og Indien. Stadig i 1978 flød en strøm af unge mennesker østover i søgen efter det ukendte og især sig selv. I en sky af stoffer, musik og spiritualitet. Thomas Ubbesen var 21, tog hjemmefra og blev opslugt af denne ”kæmpemæssige flipper-folkevandring.”
Alene i verden
Dengang var han i sagens natur alene i verden og uden kontakt til velfærdslandet og familien andet end et muligt brev, sendt poste-restante hjemmefra. Denne gang er isolationen selvvalgt. Mobilen er slukket og der skal ikke åbnes e-mails. På den måde giver også denne rejse rum til eksistentielle overvejelser.
Tiden, tankerne og stederne i relief
Bogens kapitler følger rejseruten, men skifter mellem dengang og i dag. 1977-78 og 2017-18.
Der er en særlig fascination ved skiftet mellem fortid og nutid. Som for eksempel i denne sætning, hvor datidens naive romantisering kommer til udtryk: ”Gennem Shahens rige til rutens første afgørende stop: drømmelandet i Hindu Kush-bjergene, Afghanistan.”
I dag har navne som Peshawar, Kandahar, Islamabad en anden klang. For ikke at tale om Kosovo og Pristina, som dengang lå i et østland, der hed Jugoslavien. Men dengang som nu gemmer sig rigtige mennesker bag navnene fra tv-avisen og dem møder Thomas Ubbesen og taler med undervejs.
Gensynet med de tidligere så eksotiske steder kalder også på refleksion, ikke mindst om verden i dag. Trods ondskab og armod er bogen alligevel sært opløftende, humoristisk og fuld af den musik, som i dag er den samme som Ubbesen medbragte på kassettebånd den første gang.
