Ekspeditioner – fra tundraen til savannen
Af Rane Willerslev og Tommy Heisz
”Skoven giver altid til sidst,” siger Rane Willerslevs kammerat Ivan grinende. De har været tæt på at dø af sult i den østsibiriske ødemark. Men i sidste øjeblik får Rane ram på en elgko og dens kalv. Det er få år efter Sovjetunionens sammenbrud. Rane er gået i skjul, for han er eftersøgt af politiet. Og mafiaen.
Virkeligheden er ikke virkelig
Rane Willerslev oplever ofte, at andre synes, han er skør. Han afviser nemlig ikke de mystiske oplevelser, som han hører om. Det gør han blandt andet ikke, fordi han selv har oplevet kontakt med ånder. Vrede ånder, der kun lader sig formilde af ofringer af cigaretter og geværkugler.
Fra Kamtjatka til Uganda
I 2010 skal der efter to årtiers feltstudier i Sibirien ske noget andet og Uganda bliver det nye mål. Her møder Willerslev IK-folket, der i 1972 af en anden antropolog blev beskrevet som det mest modbydelige folk i verden. Det er ikke den virkelighed, Rane erfarer. I stedet kommer han til at bo hos det ganske gæstfrie folk.
Midaldrende mand med bue og pil
Her mærker han, at han ikke længere er 20 år. Han kommer med på jagt med bue og pil, men har svært ved at følge med. Der er krig i området, og det går op for Rane, hvor nemt han kan miste livet. Den sidste rejse til Uganda bliver også hans sidste ekspedition. De lange rejser er skidt for familielivet.
I dag er Rane Willerslev direktør for Nationalmuseet, men dette er dog ikke en bog skrevet af en skrivebordsgeneral. Læs den hvis du er til bjørnejagt og fluesvampsritualer.
