Gå til hovedindhold
Aktuelt

Adgang til kommunikation i bredeste forstand er adgang til viden

I dag fejres World Braille Day verden over, på hvad der ville være Louis Brailles 211 års fødselsdag, sammen med den vigtighed braille fortsat har i livet for mange.
4. januar 2021
portræt af Louis Braille

Fra simple kår til opfinder af blindes informationsteknologi

Ovenstående citat illustrerer de intentioner Louis Brailles havde for sin opfindelse, punktskriften, og den vigtighed den havde for blinde og stærkt svagsynede: muligheden for at tilegne sig viden og information.

Men hvordan kunne det gå til, at en seletøjsmagers søn, fra forholdsvis simple kår, går hen op opfinder et skriftsprog, der næsten 200 år efter stadig anvendes af blinde og stærkt svagseende verden over? 

Louis Braille blev født den 4. januar 1809 i byen Coupvray, lidt uden for Paris, hvor faderens værksted lå. Det var i værkstedet, at Braille, efter et uheld med faderens værktøj, pådrog sig en skade i øjet. Dette udviklede sig til en betændelse der gik på begge øjne, så han mistede synet som 3 årig.

I 1819 bliver Braille optaget på det franske blindeinstitut i Paris. Her blev eleverne primært undervist gennem tale. Eleverne blev også undervist i læsning, men da teksterne var skrevet med almindelige bogstaver udhugget i træ, var dette både besværligt og tidskrævende. Både at fremstille, men også at læse. 

Det er på blindeinstituttet at Braille bliver præsenteret for et sonografisystem, udarbejdet af en kaptajn i den franske hær. Systemet anvendte taktile prikker til gengivelse af lyde i stedet for bogstaver. Kimen var lagt, og inspirerede Braille til at videretænke mulighederne i punktskrift, så han allerede som 16 årig kunne præsentere det punktskriftssystem, som vi kender i dag. Ved hjælp af 6 prikker blev det muligt for blinde og stærkt svagsynede at skrive og læse. Dette system er sidenhen udviklet og udvidet til 8 prikker.

Ikke en umiddelbar succes

Anvendelsen af Brailles punktskrift slog ikke igennem med det samme. Det var først efter at Braille i 1829 blev ansat som lærer på Blindeinstituttet og udgav sin lærebog om punktskrift at systemet mødte større udbredelse blandt eleverne, mens instituttets seende lærere, som nu ikke kunne følge med i, hvad deres elever skrev, modarbejdede punktskriften.

Derfor gik der yderligere 16 år, før punkskrift i 1844 blev accepteret som skriftsprog på det franske blindeinstitut, og herefter begyndte rygtet om det interessante system at udbrede sig til resten af Europa. Resten er historie.

Punktskrift: En teknologi der stadig holder

I en tid, hvor teknologien er i en rivende udvikling, er det derfor fascinerende at se, hvordan punktskriftsystemet der blev udviklet for næsten 200 år siden, anvendes verden over den dag i dag.

Forskellige sprog bruger punktskrift forskelligt, og der er også forskel på, hvilke tegn der kan være forkortelser for bestemt ord, men teknikken er grundlæggende den samme: ophøjede punkter der kan der kan føles med fingrene, gør, at blinde kan læse.

Moderne teknologi gør det også muligt at elektroniske bogstaver kan læses med fingrene ved hjælp af et punktdisplay. Dette kan afkode elektronisk tekst, og sætte det i et display der gør det taktilt muligt at mærke og derved læse den elektroniske tekst.

Nota og punktskriften

Hos Nota laver vi punktskrift af enhver slags. Fra salmebøger og hebraiske tekster, til indviklede matematiske formler. Det hele fremstillet, så det kan læses med fingrene.

En af Notas eksperter udi punkstskrift, Jesper Kryger, har været så venlig at bidrage med lidt fakta om Notas punktskriftudgivelser.  

Sidste år, i 2020, blev der udgivet 443 bøger på punktskrift. For at trykke så mange bøger blev der anvendt papir, der, hvis det skulle rulles ud, ville være 42 km langt. Hvis man forestiller sig, at man står i Nakskov og ruller papiret i fugleflugt, ville man derved krydse langelandsbæltet og ende i Svendborg.

Den imponerende mængde papir estimeres til en totalvægt på lidt over 700 kilo. De leveres fra bæredygtigt skovbrug hos vores svenske naboer. Hertil er der ikke iberegnet Notas lidt over 7000 trykte tidsskrifter.  

Den mest omfattende udgivelse til dato estimeres til at være 1001 nats eventyr. Den blev produceret i december og fyldte 26 bind i punktskrift. Stablet op, var den ca. 1.5 meter høj.

Det er anslået, at hvis Nota skulle trykke Marcel Prousts roman ’På sporet efter den tabte tid’ ville denne fylde 48 bind. Dette endda i den forkortede udgave fra 1963, af Martins Forlag.

Tillykke med fødselsdagen Louis Braille.