Tema

Børnehjem

Ordet børnehjem er et positivt ord, men det giver ofte associationer til noget meget trist. Hvorfor skal man så læse om børnehjem? Jo, fordi der i litteraturen findes fantastisk gode skildringer af børnehjemslivet.

Tæsk, trit og retning

I 1941 debuterede forfatter J. Bech Nygaard med romanen Guds blinde øje, som fortæller om livet på pigehjemmet Ravnsborg. Romanen var usædvanlig, da man på denne tid ikke var vant til at høre børnenes stemmer og læse om de svigt, som foregik under myndighedernes ansvar.

I Guds blinde øje møder vi pigen Anne, som bor på pigehjemmet, hvor forstanderinden hersker med hård hånd. Frækhed og uforsigtighed er billetten til klø. I et afsnit møder vi pigen Erna, der bliver fristet til at tage et æble fra vinterens fyldte fadebure. Da hun bliver opdaget er straffen ganske forfærdelig. Første gang jeg læste dette afsnit, kunne jeg på ingen måder holde tårerne tilbage.

Men ikke kun i romanerne foregik disse grusomheder. Det var en realitet på børnehjem rundt omkring i Danmark. 

Samme sadisme møder vi igen i forstanderen i bogen Drengen fra Godhavn. Hjemmet er den absolutte modsætning til navnet Godhavn. Kalle er lige ankommet til drengehjemmet, da han føler den daglige kost af lussinger, uretfærdigheder og grænseoverskridende befølinger. Drengen fra Godhavn er skrevet på baggrund af virkelige hændelser, som skete på hjemmet i 1960’erne og start 1970’erne.

Børnenes stemme

Én der kæmpede for børnehjemsbørn var journalisten Peter Sabroe. Han blev født i 1867 og døde i en tragisk togulykke i 1913. I bogen Peter Sabroe, skrevet af hans søn Sven Sabroe, får vi et portræt af en menneskerettighedsforkæmper i Danmark. Sabroe var selv født i en fattig familie og lærte tidligt at kæmpe for sin ret. Som voksen kæmpede han de svages kamp, dem hvis stemme ingen hørte, de anbragte børns.

Den gode børnehjemshistorie

Steff Ejlertsen er et af de børn, der har haft en god barndom på et børnehjem. Som 7-årig bliver Steff og hans lillebror alene. Deres redning bliver børnehjemmet Kildebjerget, hvor de i 10 år opholder sig. Tiden på Kildebjerget var på en helt anden måde en tryg og kærlig barndom. Hans bog hedder Børnehjemsdreng.

Læs også ”Baggårdsbørn har også drømme”, hvor forfatter Aggi Jensen skriver om en positiv opvækst på et børnehjem. Efter megen svigt og fattigdom i barndomshjemmet, fandt hun og hendes søstre en tryghed igennem de daglige pligter og gøremål på Dohns Minde i Ordrup.

Jeg kan anbefale, at man går i gang med børnehjemslitteraturen. Det kan blive en hjerteskærende og en håbefuld læseoplevelse, men også en øjenåbner! 

6. september 2019

Bøger i dette tema