Brugerstudier af unge ordblinde
Udgivet: 10. oktober 2010
Hvad er virkeligheden?
Grundet de mange indmeldinger blandt unge ordblinde har vi sat os for at finde ud af, hvordan de unges virkelighed ser ud, og hvad deres specifikke behov er. I et bredt samarbejde mellem flere biblioteker, Dansk Videnscenter for Ordblindhed, Hovedstadens Ordblindeskole, konsulentfirmaerne Innovation Lab og Epinion forsøger vi at skabe et landsdækkende billede af de unge ordblindes situation.
Den kvalitative undersøgelse
Vi har for nylig modtaget resultaterne af projektets første del. En kvalitativ undersøgelse af unge ordblinde mellem 12 og 16 år samt udvalgte lærere, forældre og offentlige myndighedspersoner. Du kan downloade rapporten her på siden, ligesom du også kan se konceptkataloget, der er et inspirationskatalog til nye projekter udviklet i samarbejde mellem aktører på uddannelse, biblioteks- og ordblindeområdet.
Hård skolegang
Skolegangen er for disse børn og unge ofte en daglig kamp. Skoleskift som en direkte konsekvens af mobning og udelukkelse på grund af læsevanskeligheder er helt almindeligt – i halvdelen af de undersøgte tilfælde havde eleven nået at gå på fire forskellige skoler inden 8. klasse. De adspurgte unge har ofte ikke planer om at forsætte med en boglig uddannelse. Skolen har medført en nederlagsfølelse, som de ikke vil identificere sig med.
Manglende kendskab til Nota
Overordnet set kender hverken de ordblinde eller de lærere, forældre og myndighedspersoner, der er tilfældigt udvalgt i undersøgelsen, til Nota og bibliotekernes tilbud til ordblinde. De unge bruger ikke bibliotekerne og kan som udgangspunkt ikke forestille sig at bruge dem, fordi de generelt holder sig på afstand af alt, der har med læsning at gøre - med mindre de er tvunget til det gennem skolegangen.
Uvidenhed om ordblindhed
Forbløffende ofte bliver der sat lighedstegn mellem ordblindhed og dumhed, fordi evnen til at læse af alle andre end de ordblinde selv, opfattes som naturlig. En lærer formulerer det således: ”Det tages for givet, at en kulturel egenskab som læsning mestres af alle”.
Et påfaldende eksempel på uvidenhed omkring ordblindhed stammer fra en 12-årig ordblind dreng blandt de adspurgte, som svævede i den vildfarelse, at det er muligt at teste for ordblindhed i fostervandsprøver og derefter give de kommende forældre mulighed for at fravælge barnet. Der er altså en høj grad af stigmatisering omkring ikke at kunne læse, og man må antage, at denne er forbundet med manglende viden.
Ingen fælles fremgangsmåde
Der er stor forskel på, hvad der bliver stillet til rådighed for ordblinde i form af hjælpemidler og specialundervisning. Der er eksempler på folkeskoler, der ligger mindre end tre km fra hinanden, hvor den ene skole udleverer It-rygsække og arbejder strategisk med elevernes læsevanskeligheder, mens den anden hverken gør brug af It-rygsække eller arbejder formelt med læsevanskeligheder. I hele Region Syddanmark arbejder man ud fra en model, hvor man slet ikke kategoriserer ordblindhed, men kun taler om læsebesvær i bred forstand. Den manglende konsensus på landsplan giver et meget broget billede af børnenes muligheder. Derudover bliver det også svært at gennemskue for forældre og støttepersoner, hvad der reelt er muligt, og hvem de skal henvende sig til. Samtidig er der ringe mulighed for at give feedback på de mange forskellige hjælperedskaber, hvilket resulterer i, at en omfattende utilfredshed blandt brugerne, ikke bliver fulgt op.
