Læreruddannelse sætter læsevanskeligheder på skemaet

Som underviser skal man have viden elevens vanskeligheder

”Elever er ordblinde i alle fag. Det er ikke kun i danskfaget, men også i matematik eller madkundskab, hvis man skal læse noget,” fortæller Nikolaj Lolk Revsbech. Han læser til lærer på VIA University College i Aarhus, og sammen med en række medstuderende har han taget et fag, som handler om elever med læse-/ skrivevanskeligheder.

”Man sidder med nogle elever, som er ordblinde for livet,” fortæller Tenna Toftgaard Sørensen, som også er lærerstuderende. For hende er det uvurderlig viden, hun har fået ud af kurset. ”Det er rigtig vigtigt for eleven, at der er en lærer, som ser de behov, eleven har,” fortæller hun.

Kobling mellem teori og praksis

Spørger man underviserne på uddannelsen, kommer styrken ved faget fra en kobling mellem teori og praksis. ”Vi arbejder med cases. Her analyserer de studerende elevers oplæsninger eller tekster i undervisningen,” fortæller Grete Dolmer, som er lektor ved læreruddannelsen.

Koblingen mellem teori og praksis styrker de studerendes færdigheder, fortæller Grete Dolmer. ”Det giver de studerende et praktisk øverum, hvor de kan eksperimentere med den teoretiske viden i mødet med deres praksiseksempler.”

Mikael Stensgaard Nielsen fra Kompetencer for Læsning i Aarhus ser også en konkret styrke ved faget. ”Vi ser på, hvordan læse- og skriveteknologi ikke bare er teknik, men at det er en mulighed for, at man kan skræddersy en teknologi, som passer til den enkelte elev,” fortæller han. Han nævner, at man for eksempel kan give eleven en skriveskabelon, som man kan skrive sine opgaver inden for.

Praktikken blev nemmere

Ifølge Grete Dolmer er der en helt konkret grund til, at den del af undervisningen fik et løft. ”Vi kunne se, at de studerende skulle have meget mere viden om elever i læse-/ skrivevanskeligheder for at løfte den opgave, de oplever, når de kommer ud i praksis,” fortæller hun.

Undervisningen har fokus på, hvordan man kan bruge teknologi og teknikker til at arbejde med elever med læsevanskeligheder. Det styrker de studerende i deres praktik, mener de. ”Jeg var helt sikker på, hvordan jeg skulle gå til en stærkt ordblind elev, og jeg kendte hendes programmer,” fortæller Line Nørlund Jensen, som også er lærerstuderende. ”Jeg kunne foregribe mange problemer, så hun ikke skulle sidde og føle sig usikker,” fortæller hun entusiastisk.

Det er en pointe, som Nikolaj Lolk Revsbech bakker op om. ”Det er nemmere at få en relation til eleverne gennem kendskab til deres programmer, så eleverne også føler sig trygge ved en praktikant,” fortæller han. ”Vi kan ikke diagnosticere elever, men vi kan være med til at afmystificere læsevanskeligheder i klassen,” slutter han af.