Rapport om hjælpemidler til børn og unge

Rapporten omhandler læse-, skole- og medievaner blandt 12-16-årige medlemmer af Nota. Medlemmerne har vanskeligheder ved at lære at læse og skrive. Undersøgelsen kommer desuden ind på, hvilke hjælpemidler og ressourcepersoner, der opleves som centrale i de unges hverdag, hvad der har positiv effekt på trivsel og læring og hvilke udfordringer, der opleves som de største. Den afdækker de diagnosticeringsmønstre, der i praksis adskiller stærkt læsesvage elever fra andre elever i grundskolen, og hvilke hjælpemidler og –tilbud, der stilles til rådighed for dem.

Nederst på siden finder du bilag til rapporten, som ikke fremgår af den trykte version. Her findes et uddybende tabelmateriale fra undersøgelsen, samt udvalgte krydsrefereringer. Man kan for eksempel se, hvad de der går på en specialskole svarer, i forhold til dem der går på en almindelig folkeskole - eller man kan se hvordan de, der hører lydbøger, forholder sig til spørgsmålene.

Lydbøger er en central kilde til information

Knap en tredjedel af brugergruppen hører lydbøger dagligt eller ugentligt. Hver tredje hører aldrig en lydbog. Dermed er lydbøger for en stor del af disse børn og unge en helt central måde at læse – og dermed få viden og oplevelser – på. Til sammenligning hører blot 3% af sammenligningsgruppen lydbøger ugentligt eller oftere . Lydbøgerne kommer i overvejende grad fra Nota, men der er også andre kilder til anskaffelse.

Hver fjerde i brugergruppen oplever eller har oplevet at få skolebøger som lydbøger. Det er primært en speciallærer eller en anden lærer, der står for anskaffelsen af disse, når det sker .

Undersøgelsen dokumenterer, at der er en positiv sammenhæng mellem brug af lydbøger, lektievaner, læsevaner og trivsel i skolen. De gennemsnitlige skolepræstationer i Danmark vil således antageligt kunne forbedres ved at øge andelen af ordblinde/børn og unge med læsevanskeligheder, som bruger lydbøger, herunder hyppigheden heraf. Et redskab hertil er at stimulere yderligere til medlemskab af Nota. En yderligere styrkelse ville det være samtidigt at etablere formelle ordninger der sikrer adgang til skolebøger på alternative medier såsom lydbøger.

Unge med læsevanskeligheder bruger bibliotekerne sjældnere end andre - men en stor gruppe er brugere

60% af brugergruppen benytter sjældent eller aldrig skolebiblioteket. En tredjedel af disse, har været der, men mener ikke at skolebiblioteket har noget der interesserer dem.
Dem der benytter skolebiblioteket søger i højere grad lydbøger og andre alternative formater, end sammenligningsgruppen, men det er samlet set kun 9% af den samlede brugergruppe der låner denne materialetype. Omfang af adgang til denne materialetype på skolebibliotekerne kendes ikke.

15% af Notas brugergruppe benytter folkebiblioteket ofte, halvdelen bruger det aldrig. De, der bruger biblioteket, låner i højere grad skolebøger, lydbøger, film, let-læsningsbøger og andre materialer end almindelige lånere.

Omkring 60% af Notas brugergruppe har vanskeligere ved at læse end de fleste. Stort set ingen af medlemmerne vurderer, at de læser bedre end gennemsnittet af 12-16-årige. Meget tyder på, at de unge i brugergruppen fuldt ud er klar over, at deres læsehandicap kan få alvorlige konsekvensser for deres fremtidige muligheder – således svarer otte ud af ti, at de gerne vil bruge deres ferie eller fritid på at blive bedre læsere.

De unge ordblinde læser lige så meget i bøger og læser lige så ofte lektier

Brugergruppen ligner sammenligningsgruppen meget mht. tid brugt på lektier og tid brugt på læsning. Også i forhold til medievaner og –forbrug ligner de to grupper hinanden, om end der er flere steder, hvor de unge i brugergruppen stikker positivt ud i forhold til en mere alsidig brug af medier og teknologi.

Bedre teknologiske forudsætninger end deres jævnaldrende

54 % af brugergruppen har en IT-rygsæk. Blandt dem som ikke har en IT-rygsæk har otte ud af ti deres egen bærbare PC, én ud af ti har en stationær og så godt som alle øvrige har adgang til en PC som de kan bruge. Dog har ca. 1 % hverken IT-rygsæk eller PC.

Hver anden fra brugergruppen har dagligt en bærbar computer eller IT rygsæk med i skole. Det gælder for hver femte fra sammenligningsgruppen.

Dem der har computer med i skole hver dag læser oftere og mere end dem der ikke har.

60% har skiftet skole en eller flere gange, hvilket er 20% mere end sammenligningsgruppen. Flertallet af årsager til skoleskift skyldes ordblindhed. Således har hver femte i brugergruppen oplevet at skifte skole som konsekvens af læsevanskeligheder.

Skoletrivsel

Adspurgt om trivsel giver Notas medlemmer dog generelt udtryk for, at de har det godt i skolen og i timerne, trods læsevanskeligheder og skoleskift. Langt de fleste får altid den læsehjælp hjemmefra, de oplever, de har behov for. Og langt de fleste giver også udtryk for, at de får den hjælp og instruktion til hjælpemidler, de har brug for. Omvendt ved de unge i brugergruppen generelt ikke meget om, hvilken hjælp og hvilke tilbud, de har krav på.

Fremtidsplaner

15% af brugergruppen planlægger en gymnasial uddannelse efter folkeskolen. Desuden planlægger 7% en gymnasial uddannelse efter et efterskoleophold. 28% planlægger at fortsætte direkte med en erhvervsfaglig uddannelse, mens yderligere 12% planlægger en sådan efter et efterskoleophold.

Til sammenligning planlægger 46% af sammenligningsgruppen at fortsætte med en gymnasial uddannelse efter folkeskolen, mens blot 8% planlægger en erhvervsfaglig uddannelse. Læsevanskelighederne har altså tydelig og afgørende forskellig effekt på de unges fremtidsplaner.