Gitte Grabov er modtager af Notas Læsevejlederpris 2022

Gitte Grabov er læsevejleder på Kongevejens Skole i Virum. I denne artikel fortæller hun om et konkret forløb, hvor hun sammen med ordblinde elever i udskolingen har udviklet et oplæg om ordblindhed målrettet lærere og kammerater.

Vi voksne skal tage ansvaret

- Når vi møder elever med ordblindhed, skal vi have øje for de psykologiske faktorer. Det kan for eksempel være en kæmpe udfordring når man i forbindelse med projektopgaven bliver placeret i en gruppe, der er tilfældigt dannet. Der bliver måske stillet generelle krav til gruppens arbejde, og eleven magter ikke at sige, når kravene ikke er rimelige, fortæller Gitte.

- Vi skal fratage de ordblinde elever ansvaret for at gøre opmærksom på det, der ikke fungerer, og vi skal tilrettelægge en undervisning, hvor læreren har blik for, hvad der skal til, for at den ordblinde elev får så meget ud af undervisningen som muligt. I den sammenhæng er jeg elevernes ambassadør. Hos os bestræber vi os på ikke at lave tilfældige grupper. Vi forbereder eleverne på, hvad der skal ske, og vi tydeliggør rammerne, uddyber Gitte.

Elevoplæg om ordblindhed

De ordblinde elevers frustrationer og negative erfaringer under arbejdet med en mini-projektopgave affødte idéen om at udvikle et oplæg om ordblindhed. For at skabe forståelse måtte eleverne selv på banen og dele deres erfaringer.

- På Kongevejens Skole har vi en ordblindeklub for både små og store elever, hvor vi blandt andet deler nye tips og tricks og har walk and talks, hvor vi taler om, hvad det vil sige at være ordblind. Dette forum brugte vi gennem en længere proces til at finde ud af, hvad der skal til, for at man blive forstået af lærere og kammerater, fortæller Gitte.

- Hvilken viden er dem, jeg skal være i gruppe med, nødt til at have inden vi starter, og hvilke krav skal der så være til dem? Hvorfor er det vigtigt for mig, at der er en, der kan tage styringen, skabe overblik og strukturere gruppens arbejde? Hvorfor er det vigtigt, at jeg måske får lov til at vælge først, når opgaverne fordeles? Spørgsmål som disse blev vendt blandt eleverne, og sammen fandt vi frem til, hvad der var det allervigtigste, fortsætter Gitte.

Få talt om dét, der er svært

- Vi endte vi med en fælles Power Point med billeder, overskrifter og ikoner der viser, hvem der taler. To af de ældste drenge stillede op som oplægsholdere.

- Vi turnerede med oplægget. Først på et lærermøde og siden i alle klasser i udskolingen. Alle kammerater fik lov til at stille spørgsmål. Det var stort, fordi mange elever faktisk blev lidt flove; Har jeg gået i klasse med dig i så mange år, uden at vide hvad der egentlig er på spil, og hvor svært du har haft det?

- På lærermødet havde de unge et udtalt behov for at fortælle om deres oplevelser i undervisningen. Alle blev rørt i den proces, slutter Gitte.