En HF der favner bredere - på lærerværelset
Underviserne ligger ikke på den lade side på den anden side af døren til lærerværelset. Det fandt Notas udsendte ud af, da besøget på Nykøbing Katedralskole nåede sit andet stop. Underviserne strømmede ind, og rummet blev straks fyldt med samtaler om undervisningstilgange, enkelte elevers fremskridt og fagnørderi.
Stemningen i lokalet bar præg af, at tiden var knap. Det kan jo ringe ind igen! Notas udsendte ventede derfor tålmodigt på, at underviser og ordblindekoordinator, Michael Rosenberg Welling, fik afsluttet sin diskussion med en kollega, der snart skulle tilbage til næste lektion.
HF+, kort
HF+ er en HF-uddannelse rettet mod unge med en funktionsnedsættelse. HF+ på Nykøbing Katedralskole er bl.a. kendetegnet ved:
- At have korte skoledage fra kl. 09:45 til 13:15.
- At HF+ er 3-årig.
- En gradvis stigning af skolemæssige og sociale udfordringer:
- 1. år er uden læselektier og kun undervisning i stamklassen.
- 2. år er med læselektier, men stadig kun undervisning i stamklassen.
- 3. år har undervisning uden for stamklassen.
- At HF+-klasserne er placeret i deres egen længe på skolen. På den måde kan eleverne både vælge fællesskabet med de øvrige elever på skolen til, men kan også trække sig tilbage til sit eget område.
- At have en coach i undervisningen, der kan være et pædagogisk supplement til underviserens rolle.
- Screening for ordblindhed af alle nye elever.
Oplæring i at være ordblind
Før i tiden nøjedes Michael Rosenberg Welling med at være underviser i samfundsfag, historie og erhvervsøkonomi. Da hans datter blev testet ordblind, blev han nysgerrig på, hvordan ordblindhed blev håndteret på hans egen arbejdsplads.
Michael begyndte at rende ledelsen på dørene. Han fik lov til at påbegynde screening af alle nye årgange, og i dag har skolen registreret omkring 80 ordblinde ud af 800 elever. Før den regelmæssige screening var der kun tre ordblinde elever.
Selvom Michael Rosenberg Welling tydeligvis er stolt over sin indsats, ærgrer han sig også over, at elevernes ordblindhed ikke er blevet spottet tidligere: "Det er urimeligt, at nogle elever først konstateres ordblinde i gymnasiet. Det skulle have været opdaget i fjerde klasse, og eleverne skulle have fået hjælp der."
Michael mener, at denne sene udredning kan føre til dårlige vaner: "Mange af de unge har etableret forsvarsmekanismer gennem 10 eller 15 års nederlag. Og hvis de ikke forholder sig til deres handicap, ikke får læst lektier, og har sådan en 'anti-tilgang' til sin ordblindhed, får de ikke brugt de værktøjer, de har."
"Det er jo en mental bearbejdning", mener Michael og fortsætter: "Hvis man har en vane med, at man ikke får læst lektier, eller man henter ting på Studienet (red.: hjemmeside med færdige opgaver), og i det hele taget har nogle trælse vaner, så er det altså svært at bryde."
Michael ser det som én af sine store opgaver som ordblindekoordinator at indarbejde de "gode ordblinde-studievaner". Han afholder seminarer for eleverne, hvor han introducerer dem til Nota, oplæsningsværktøjer og andre gode studiestrategier for ordblinde m.m. Michael fortæller også de ordblinde elever, at de skal insistere på, at underviserne ikke må udlevere tekst til læsning samme dag, men senest dagen før, så eleven kan nå at OCR-behandle teksten og lytte til den på egen hånd.
Michael Rosenberg Wellings tre råd til at motivere elever med læse- og skrivehandicap til at bruge deres hjælpemidler:
- "Tal til elevens fremtidsjeg! mange flere døre åbner sig, hvis de kan få en højere karakter."
- "Fortæl om succeshistorier blandt tidligere elever, der for eksempel har grebet Nota, grebet AppWriter og pludselig har rykket sig."
- "Opfordre eleven til at lyttelæse en halv time dagligt i en god bog. Det opbygger deres ordforråd, der gør, at de får lettere ved alt andet."
Strategier på HF+
Michael Rosenberg Welling og hans kollegaer på HF+ har opbygget et arsenal af didaktiske strategier. For nogle elever på HF+ kan det især være en udfordring af overskue en opgave og skabe struktur i en tekst. Michael fortæller ivrigt at, lærerne ofte giver eleverne nogle start-sætninger når de selv skal skrive, eller får eleverne til at markerer med farver for at hjælpe med at gøre læsningen af en tekst overskuelig.
Michael lægger også vægt på at arbejde med elevernes selvtillid. "Det handler om at give dem noget selvtillid, og sige til dem, at det er uretfærdigt, at du er ordblind, men du er nødt til at acceptere det", fortæller Michael og fortsætter: "Det handler om at flytte dem fra A til B. Det er en kæmpe succes, hvis man har én, som har oplevet en masse nederlag, har en diagnose eller er ordblind og hører vedkommende sige: 'Jeg tror godt, at jeg kan, og jeg har fundet ud af, at jeg faktisk ikke er dum.'"
Michael og hans kollegaer sætter tilmed deres erfaringer fra HF+ i spil på gymnasiets andre spor. De anvender indimellem didaktiske strategier fra HF+ på det almindelige HF og STX, hvor der er flere og flere ordblinde elever.
En god relation til eleverne
Nykøbing Katedralskoles HF+ har også to coaches tilknyttet, der står for at skabe en god relation til eleverne og få dem tilbage på sporet, for eksempel hvis dagen begynder lidt forkert. Notas udsendte nåede også at gribe fat i coach, Allan Hovmand Simonsen.
Allans arbejde er delt mellem at være coach på skolen og mentor for de samme unge uden for skolen. På den måde har han et unikt kendskab til eleverne, og eleverne kan betro sig til ham uden at tænke på at fremstille sig selv godt fagligt.
For Allan synes arbejdsdagene meget forskellige, ligesom eleverne og deres dagsform er meget forskellige. Men han vil alligevel beskrive en typisk dag således:
"Jeg sætter mig bagerst i klassen, og danner mig et overblik over, hvordan de forskellige elever har det i dag. Nogle gange har de skrevet til mig, inden de møder i skole, at de har en off day i dag, men at de kommer og at jeg bare vide sådan og sådan. Så er jeg ekstra opmærksom på den enkelte elev", fortæller Allan indlevende og tilføjer: "Det kan være, der er sket noget derhjemme, og at de har brug for lige at få luft for det, inden de kan modtage læring."
Som coach er Allan både elevernes ventil, en støtteperson i undervisningen og skolens strategi til fastholdelse på én gang. Om sidstnævnte fortæller Allan: "Normalt er det jo ledelsen, der kalder eleven ind, for nu er fraværet for højt. Men her kan vi nå at tage det i opløbet, og stille og roligt finde ud af, hvad vi kan gøre, så elevens fravær ikke bliver for højt."
Coachene kan også rådgive underviserne. Med sit særlige blik for eleverne kommer Allan selv med ideer til underviserne, og elever kan trygt komme til Allan med deres feedback om undervisningen. Coachene og underviserne afholder faste møder hver 14. dag og sparrer derudover løbende om enkelte elever.
På baggrund af sit perspektiv har Allan ét råd til undervisere af elever med ordblindhed og andre funktionsnedsættelser: "Husk strukturen i undervisningen, så eleverne ved, hvad de skal i den næste time og gentag det igen når denne time begynder."
Læs med i næste og sidste artikel i føljetonen, hvor to elever på Nykøbing Katedralskoles HF+ interviewes.
