Når sindet slår knuder
Lyset i mørket
Olav Hergel beskriver i Jeg husker dagen som lys sin opvækst med en mor, der allerede da han er syv år indlægges første gang på en psykiatrisk afdeling. Hun har et ulykkeligt forhold til digteren Thorkild Bjørnvig. I lange perioder er hun stum og kommunikerer kun med sine omverdenen via sedler. Faren er alkoholiseret og glimrer ved sit fravær. Olav kæmper selv med en voldsom OCD og medfølgende tvangstanker og depressioner.
Det er på trods af de grumme omstændigheder en livsbekræftende bog. Som Olav selv udtrykker det, har der været enormt meget mørke, men endnu mere lys.
Psykiatriens skyggesider
Katrine Marie Guldager har skrevet Jeg hører, hvad du siger, som handler om, hvordan man som pårørende, ved siden af den indre kamp, må kæmpe en ydre mod et psykiatrisk system, der ikke altid virker til patientens fordel.
1960’erne blev en del psykiatriske patienter forsøgt behandlet med LSD. Det kan man læse om i Den virkelige verden af Malene Ravn.
Forfattere skriver om egne depressioner
Der er naturligvis også forfattere, der rammes af psykisk sygdom. De kan ofte formidle vanskelige følelser og tunge livsomstændigheder på en måde, så man næsten synes, man selv kan mærke smerten, håbet og lettelsen undervejs.
Asger Baunsbak-Jensen har i bogen Hemmeligheden skrevet om at vokse op med en depressiv far og selv kæmpe med depressioner.
I En flod skal være i bevægelse beskriver Anne Lise Marstrand-Jørgensen sin egen vej i livet med angst og depressioner. Hun blev allerede som 12-årig diagnosticeret med depression. Bogen er også en undersøgelse af, hvad vi ved om medicin, psykoterapi, meditation og tro, som virkemidler, når livet er vanskeligt.
Skuespilleren Henning Jensen fortæller i sine bøger om depression og den bugtede vej frem mod virksom behandling.
Vi er hverken alene eller unikke
Måske kan bøgerne her få os til at føle os genkendt og give os oplevelsen af ikke at være helt så alene med det, der er svært.
